GlobeNewswire by notified

NKT investerer i højspændingsforretningen for at sikre vækst og opgraderer de mellemlange finansielle ambitioner

Del

Selskabsmeddelelse

24. maj 2023
Meddelelse nr. 18

MÅ IKKE UDLEVERES, OFFENTLIGGØRES ELLER DISTRIBUERES, HVERKEN HELT ELLER DELVIST, DIREKTE ELLER INDIREKTE, I ELLER IND I USA, CANADA, AUSTRALIEN, JAPAN ELLER SYDAFRIKA ELLER I NOGEN ANDEN JURISDIKTION, HVOR UDLEVERING, OFFENTLIGGØRELSE ELLER DISTRIBUTION VILLE VÆRE ULOVLIGT ELLER KRÆVE REGISTRERING ELLER OVERHOLDELSE AF NOGEN ANDRE KRAV I HENHOLD TIL GÆLDENDE RET

NKT investerer i højspændingsforretningen for at sikre vækst og opgraderer de mellemlange finansielle ambitioner

NKT har siden marts 2023 vundet højspændingsprojekter og rammeaftaler for ca. EUR 5 mia. På baggrund af denne betydelige ordreindgang og forsattepositive forventninger til markedet, investerer NKT nu i yderligere produktions- og installationskapacitet i højspændingsforretningen. Dette fører samtidig til en opgradering af virksomhedens mellemlangefinansielle ambitioner.

Markedet for højspændingskabler er vokset betydeligt i de seneste år, og udsigterne er fortsat positive drevet af overgangen til vedvarende energi og den generelle elektrificering af samfundet. Flere lande har ambitiøse mål for etablering af havvindmølleparker, og Europa sigter mod produktion af mindst 300 GW havvind inden 2050.

NKT vurderer, at værdien af ​​de tildelte projekter på det tilgængelige højspændingsmarked var omkring EUR 5 mia. i 2021 og omkring EUR 8 mia. i 2022. For 2023 og 2024 vurderer NKT, at værdien af tildelte projekter i markedet årligt vil være på mindst EUR 8 mia. i gennemsnit. Værdien kan dog ende betydeligt højere afhængig af udviklingen af flere, større projekter herunder flerårige rammeaftaler.

De projekter, der tildeles i disse år bliver eksekveret over en flerårig periode, hvilket giver kabelleverandører en god sigtbarhed i forhold til ordrebeholdningen. Ved udgangen af ​​1. kvartal 2023 steg NKT’s ordrebeholdning i højspændingsforretningen til EUR 7,0 mia. fra EUR 4,7 mia. ved udgangen af ​​2022 og EUR 2,9 mia. ved udgangen af ​​2021. Denne markante stigning vidner om, at markedet betragter NKT som en langsigtet, pålidelig partner i udførelsen af store højspændingsprojekter.

Som meddelt i selskabsmeddelelse nr. 14 af 5. maj 2023 har NKT iværksat yderligere investeringer i mere produktions- og installationskapacitet på den markedsledende højspændingsfabrik i Karlskrona, Sverige.

Nye investeringer i komplet jævnstrømsfabrik og markedsledende kabelfartøj
De nye investeringer i yderligere produktions- og installationskapacitet omfatter, at NKT bygger en ny, komplet fabrik inklusiv et tredje kabeltårn på 200 meter ved siden af den eksisterende produktion i Karlskrona. Det vil gøre fabrikken til verdens største inden for produktion af højspændingskabler til offshore-markedet. Derudover investerer NKT i et nyt markedsledende kabelfartøj med rekordhøj installationskapacitet sammenlignet med andre skibe på markedet. Med udvidelsen styrker NKT mulighederne for fortsat at imødekomme den stigende efterspørgsel inden for højspændingskabler i lange længder baseret på jævnstrømsteknologi (DC).

NKT forventer at investere ca. EUR 1 mia. mellem 2023 og 2026, hvilket vil styrke virksomhedens markedsledende position markant. De nye aktiver vil være operationelle fra 2027. Derudover vil NKT have løbende vedligehold og foretage andre investeringer af mindre karakter i forretningen.

NKT’s administrerende direktør Claes Westerlind siger:
- De seneste måneders ordretildelinger og tilsagn fra vores kunder understreger vores førende position inden for turnkey projekter, XLPE og jævnstrømsteknologi. Kabelsystemer er centrale for at sikre overgangen til vedvarende energi, og den nuværende kapacitet i højspændingsmarkedet er ikke tilstrækkelig til at imødekomme den stigende efterspørgsel. Vi er derfor tilfredse med at fortsætte med at skabe fundamentet for yderligere vækst i NKT i overensstemmelse med vores strategiske ambitioner ved at fortsætte med at levere turnkey projekter til vores kunder.

Siden 2020 har NKT udvidet højspændingsforretningen herunder med endnu et kabeltårn på fabrikken i Karlskrona. Det har skabt mere end 300 arbejdspladser, og NKT forventer, at de nye investeringer vil skabe mere end 500 nye, lokale arbejdspladser frem mod 2027.

Opgradering af mellemlange finansielle ambitioner
I selskabsmeddelelse nr. 21 af 22. september 2022 opdaterede NKT de mellemlange finansielle ambitioner for 2025. Med det nye RoCE1-skabende investeringsprogram og en forbedret sigtbarhed og kvalitet af ordrebeholdningen af højspændingsprojekter opgraderer NKT nu de finansielle ambitioner for at afspejle de forventede resultater i de kommende år.

Organisk vækst
NKT’s ambition er at øge omsætningen (målt i std. metalpriser) organisk med en CAGR på mere end 12% fra 2021-2028, hvilket er en fortsættelse af det nuværende vækstmomentum. De tidligere ambitioner var en organisk vækst med en CAGR på over 12% fra 2021-2025. NKT forventer stadig at levere på 2025-ambitionen og herefter fortsætte med at vokse i de følgende år.

Operationelt EBITDA
NKT’s ambition er at levere operationelt EBITDA på over EUR 300 mio. i 2025 og over EUR 550 mio. i 2028 med yderligere indtjening i de følgende år, hvilket afspejler en fortsat forbedring af indtjeningsmarginerne. Ambitionerne er hovedsageligt drevet af investeringsprogrammet i højspændingsforretningen. Den tidligere ambition var en operationel EBITDA-margin (std. metalpriser) på ~12-16% i 2025, og med den opdaterede ambition forventer NKT at levere i den øvre halvdel af intervallet. Marginerne forventes at forbedres yderligere frem mod 2028.

RoCE
NKT’s ambition er at forbedre RoCE til over 20% i 2028. Den tidligere ambition var en RoCE på over 12% i 2025, som nu forventes at være over 15%. Det stigende niveau, der forventes i de næste fem år, afspejler NKT’s generelle forbedringer i driften og værdiskabelse genereret af det annoncerede investeringsprogram.

NKT mellemlangeambitionerOpgraderede
Organisk vækst (CAGR)>12% fra 2021-2028
Operationelt EBITDAEUR >300 mio. i 2025 og EUR >550 mio. i 2028
RoCE>15% i 2025 og >20% i 2028


Alle forretningsenheder forventes at bidrage til de forbedrede finansielle ambitioner med Solutions som største bidragyder. Investeringerne forventes at være fuldt værdiskabende, når aktiverne er i drift fra 2027. Yderligere investeringsmuligheder på tværs af forretningen vil stadig blive vurderet og iværksat i henhold til værdiskabelse.

Realisering af de mellemlange ambitioner er baseret på flere forudsætninger. I øjeblikket er de mest kritiske følgende:

  • Et konkurrencemæssigt miljø, der understøtter den nuværende gunstige balance mellem udbud og efterspørgsel
  • Sikre yderligere højspændingsprojekter, der sikrer høj udnyttelse af produktions- og installationskapacitet
  • Stabil udvikling af den globale økonomi
  • Tilfredsstillende udførelse af højspændingsinvesteringer og projekter for at levere på forventede indtjeningsmarginer
  • Stabile forsyningskæder med begrænsede forstyrrelser og adgang til nødvendig arbejdskraft, materialer og serviceydelser
  • Stabil udvikling i metalpriser

Opdatering af kapitalplan
Som oplyst i selskabsmeddelelse nr. 10 af 23. marts 2023 modtog bestyrelsen bemyndigelse til at udstede op til 50% nye aktier med fortegningsret for eksisterende aktionærer.

NKT har på baggrund af det for nu anslåede kapitalbehov, og med forbehold for aktuelle markedsvilkår, til hensigt at rejse ca. EUR 350 mio. gennem en aktieudvidelse med fortegningsret, der vil give den nødvendige kapitalstruktur til at gennemføre det planlagte investeringsprogram i højspændingsforretningen. Det vil samtidig styrke virksomhedens finansielle fundament yderligere i forhold til at håndtere store højspændingsprojekter, som vokser i både antal og størrelse, og dermed sikre at NKT har mulighed for at afgive tilbud på projekter i det voksende højspændingsmarked.

For at øge ordrebeholdningen har NKT brug for at kunne udstede de nødvendige garantier i form af primært leverance- og forudbetalingsgarantier, som kræves i markedet. I løbet af den sidste måned har NKT opnået flere, væsentlige tilsagn om garantistillelse fra banker og eksportkreditbureauer, herunder Swedish Export Credit Agency (EKN) og Swedish Export Credit Corporation (SEK), som afspejler selskabets stærke ordretilgang.

Det annoncerede investeringsprogram vil skabe fortsat vækst i NKT’s højspændingsforretning og dermed øge eksponeringen mod store højspændingsprojekter. Denne forretningsmodel kræver en robust kapitalstruktur, og NKT sænker derfor sit mål for gearingsgraden (nettorentebærende gæld i forhold til operationelt EBITDA) til op til 0,0x (tidligere mål var op til 1,0x). Solvensprocenten (egenkapital inkl. hybridkapital i procent af de samlede aktiver) fastholdes på over 30%.

Frasalg af NKT Photonics
Som oplyst i selskabsmeddelelse nr. 13 af 2. maj 2023, er frasalget af NKT Photonics ikke afsluttet, da Køber er blevet nægtet opkøbet i henhold til Investeringsscreeningsloven. NKT afventer Købers yderligere tiltag i anledning af afgørelsen, og derudover overvejer NKT selvstændigt sine muligheder.

Bestyrelsen forventer fortsat at sælge NKT Photonics. Det påvirker ikke beløbet i den forventede aktieudvidelse, at den igangværende salgsproces trækker ud.

Telekonference
NKT A/S afholder en telekonference for investorer og analytikere den 24. maj 2023 kl. 14.00. Den præsentation, der vil blive brugt på mødet, vil være tilgængelig før telekonferencens start. Deltagelse kræver tilmelding via investors.nkt.com.

NKT benytter Danske Bank, J.P. Morgan og Nordea som globale koordinatorer af den potentielle aktieudvidelse med fortegningsret.

Kontakt
Investor Relations: Michael Nass Nielsen, Head of Investor Relations, Tlf: +45 2494 1654
Presse:                  Louise W. Naldal, Head of Group Communications, Tlf: +45 2982 0022


Vigtig ansvarsfraskrivelse
Denne meddelelse er ikke et prospekt som defineret i forordning (EU) nr. 2017/1129 af 14. juni 2017, og ingenting heri indeholder et udbud af værdipapirer. Ingen bør købe eller tegne værdipapirer i Selskabet, medmindre det sker på basis af et prospekt offentliggjort af Selskabet i forbindelse med et potentielt udbud af sådanne værdipapirer og officiel notering på Nasdaq Copenhagen A/S. Kopier af sådant prospekt vil, efter offentliggørelse, være tilgængelig på Selskabets registrerede kontor og på dets hjemmeside. Denne meddelelse udgør ikke noget tilbud om at sælge eller nogen henvendelse om et tilbud om at købe værdipapirer udstedt af Selskabet i nogen jurisdiktion, hvor sådant tilbud eller salg vil være ulovligt, og denne meddelelse og informationen indeholdt heri er ikke for distribution eller udlevering, direkte eller indirekte, i sådanne jurisdiktioner.

Denne meddelelse er ikke til offentliggørelse eller distribution, direkte eller indirekte, i eller ind i USA. Denne meddelelse udgør ikke et udbud af værdipapirer til salg i USA. Værdipapirerne, der henvises til i denne meddelelse, er ikke blevet, og vil ikke blive, registreret i henhold til U.S. SecuritiesAct of 1933, som ændret, eller i henhold til nogen værdipapirhandelslove i nogen stat i USA, og må ikke udbydes, sælges, videresælges eller leveres, direkte eller indirekte, i USA uden registrering, undtagen i medfør af en undtagelse til, eller i en transaktion der ikke er omfattet af, registreringskravene. Der vil ikke være noget offentligt udbud af værdipapirer i USA.

Denne kommunikation er alene adresseret til og rettet imod personer i Storbritannien, som er (A) "kvalificerede investorer" som defineret i artikel 2 i forordning (EU) nr. 2017/1129 af 14. juni 2017, i det omfang dette er del af lovgivningen i Storbritannien i kraft af European Union (Withdrawal) Act 2028, som ændret, og (B)(i) som har professionel erfaring i sager relateret til investeringer og som falder inden for definitionen af "investment professionals" i artikel 19, stk. 5, i Financial Services and Markets Act 2022 (Financial Promotion) Order 2005, som ændret ("Order"), (ii) som falder inden for artikel 49, stk. 2, (a)-(d) i Order, eller (iii) enhver anden person til hvem det ellers lovligt kan kommunikeres (alle sådanne personer tilsammen "relevante personer"). Denne kommunikation må ikke blive handlet eller støttet på i Storbritannien af personer, som ikke er relevante personer. Enhver investering eller investeringsaktivitet, som denne kommunikation henviser til, er alene tilgængelig i Storbritannien for relevante personer og vil alene blive henvendt til sådanne personer


1 Definition af RoCE: Operationelt EBIT for igangværende aktiviteter i procent af gennemsnittet af de seneste fem kvartalers investerede kapital for igangværende aktiviteter med investeret kapital defineret som koncernens egenkapital plus nettorentebærende gæld.

Vedhæftet fil

For at se dette indhold fra www.globenewswire.com, så skal du give din accept på toppen af denne side.
For at se dette indhold fra ml-eu.globenewswire.com, så skal du give din accept på toppen af denne side.

Information om GlobeNewswire by notified

GlobeNewswire by notified
GlobeNewswire by notified
One Liberty Plaza - 165 Broadway
NY 10006 New York

https://notified.com

GlobeNewswire by notified is one of the world's largest newswire distribution networks, specializing in the delivery of corporate press releases financial disclosures and multimedia content to the media, investment community, individual investors and the general public.

Følg pressemeddelelser fra GlobeNewswire by notified

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra GlobeNewswire by notified

Iveco Group signs a 150 million euro term loan facility with Cassa Depositi e Prestiti to support investments in research, development and innovation11.6.2024 12:00:00 CEST | Press release

Turin, 11th June 2024. Iveco Group N.V. (EXM: IVG), a global automotive leader active in the Commercial & Specialty Vehicles, Powertrain and related Financial Services arenas, has successfully signed a term loan facility of 150 million euros with Cassa Depositi e Prestiti (CDP), for the creation of new projects in Italy dedicated to research, development and innovation. In detail, through the resources made available by CDP, Iveco Group will develop innovative technologies and architectures in the field of electric propulsion and further develop solutions for autonomous driving, digitalisation and vehicle connectivity aimed at increasing efficiency, safety, driving comfort and productivity. The financed investments, which will have a 5-year amortising profile, will be made by Iveco Group in Italy by the end of 2025. Iveco Group N.V. (EXM: IVG) is the home of unique people and brands that power your business and mission to advance a more sustainable society. The eight brands are each a

DSV, 1115 - SHARE BUYBACK IN DSV A/S11.6.2024 11:22:17 CEST | Press release

Company Announcement No. 1115 On 24 April 2024, we initiated a share buyback programme, as described in Company Announcement No. 1104. According to the programme, the company will in the period from 24 April 2024 until 23 July 2024 purchase own shares up to a maximum value of DKK 1,000 million, and no more than 1,700,000 shares, corresponding to 0.79% of the share capital at commencement of the programme. The programme has been implemented in accordance with Regulation No. 596/2014 of the European Parliament and Council of 16 April 2014 (“MAR”) (save for the rules on share buyback programmes set out in MAR article 5) and the Commission Delegated Regulation (EU) 2016/1052, also referred to as the Safe Harbour rules. Trading dayNumber of shares bought backAverage transaction priceAmount DKKAccumulated trading for days 1-25478,1001,023.01489,100,86026:3 June 20247,0001,050.597,354,13027:4 June 20245,0001,055.705,278,50028:6 June20243,0001,096.273,288,81029:7 June 20244,0001,106.174,424,68

Landsbankinn hf.: Offering of covered bonds11.6.2024 11:16:36 CEST | Press release

Landsbankinn will offer covered bonds for sale via auction held on Thursday 13 June at 15:00. An inflation-linked series, LBANK CBI 30, will be offered for sale. In connection with the auction, a covered bond exchange offering will take place, where holders of the inflation-linked series LBANK CBI 24 can sell the covered bonds in the series against covered bonds bought in the above-mentioned auction. The clean price of the bonds is predefined at 99,594. Expected settlement date is 20 June 2024. Covered bonds issued by Landsbankinn are rated A+ with stable outlook by S&P Global Ratings. Landsbankinn Capital Markets will manage the auction. For further information, please call +354 410 7330 or email verdbrefamidlun@landsbankinn.is.

Relay42 unlocks customer intelligence with a new insights and reporting module, powered by Amazon QuickSight11.6.2024 11:00:00 CEST | Press release

AMSTERDAM, June 11, 2024 (GLOBE NEWSWIRE) -- Relay42, a leading European Customer Data Platform (CDP), is leveraging Amazon QuickSight to power its new real-time customer intelligence, reporting, and dashboard module. Harnessing the breadth and quality of customer data, the new Insights module empowers marketing teams to dive deep into customer behaviors and gain invaluable insights into the performance of their marketing programs across all online, offline, paid, and owned marketing channels. Preview of the Relay42 Insights module, in pre-beta version Key capabilities of the Relay42 Insights module include: Deep insights into customer behaviors: With the Relay42 Insights module, marketers can ask unlimited questions about their data and gain a deeper understanding of how to serve their customers more effectively. Simplicity with AI-powered querying: Marketers can use artificial intelligence to query their data using natural language search, reducing the reliance on data scientists. Us

Metasphere Labs Announces X Spaces Event on the Topic of Green Bitcoin Mining and Sound Money for Sustainability11.6.2024 10:30:00 CEST | Press release

VANCOUVER, British Columbia, June 11, 2024 (GLOBE NEWSWIRE) -- Metasphere Labs Inc. (formerly Looking Glass Labs Ltd., "Metasphere Labs" or the "Company") (Cboe Canada: LABZ) (OTC: LABZF) (FRA: H1N) is thrilled to announce an engaging Twitter Spaces event on Green Bitcoin mining, energy markets, and sustainability on July 3, 2024 at 2 p.m. ET. Follow us on X at MetasphereLabs for updates and to join the event. What We'll Discuss Bitcoin Mining Basics: Understand the fundamentals of Bitcoin mining.Energy Market Dynamics: Explore how Bitcoin mining interacts with energy markets.Sustainable Innovations: Learn about our efforts to promote sustainability in Bitcoin mining.Sound Money: Discover how tamper-proof currency can enhance stability.Efficient Payment Rails: See how fast, neutral payment systems support humanitarian projects.Carbon Footprint: Compare Bitcoin's environmental impact with traditional banking. "We're excited to host this event and dive into the critical topics of Bitcoin

World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye