Nu køres leverancerne til Fjord Line emissionsfrit.
2.2.2026 08:18:35 CET | Fjord Line | pressemeddelelse
Fjord Line arbejder systematisk på at reducere miljøaftrykket fra driften – ikke kun til søs. Nu skifter en af rederiets største leverandører til elektriske lastbiler.

Fjord Line har længe været en pioner indenfor mere miljøvenlig drift. På ruterne mellem Norge og Danmark driver rederiet verdens første LNG-drevne cruisefærger, de har halveret madspildet om bord, og gennemfører løbende tiltag for at effektivisere energiforbruget på skibene.
Men bæredygtighedsarbejdet stopper ikke ved landgangen.
- Vi har klare forventninger til, at vores leverandører arbejder aktivt på at reducere deres miljøaftryk. Det handler ikke om at stille urealistiske krav, men om at finde løsninger sammen med partnere, der deler vores ambitioner, siger kommerciel direktør i Fjord Line, Kyrre Andresen.
Madleverandøren AB Catering er det nyeste eksempel på netop dette. Som en af Fjord Lines største leverandører forsyner de skibene både med varer i de store taxfreebutikker og råvarer til restauranterne om bord. Op til seks gange om ugen ruller lastbilerne fra lageret i Aalborg til færgehavnen i Hirtshals.
Fra januar 2026 vil alle disse leverancer ske med helelektriske lastbiler, helt uden udslip.
- Det er ikke alle kunder, der bekymrer sig om, hvordan varerne kommer frem, bare de kommer som aftalt. Fjord Line er anderledes. De nøjes ikke med, at tingene fungerer, de spørger, hvordan det kan gøres mere bæredygtigt. Det er en ambition, vi deler. Derfor er dette et partnerskab, hvor vi gør hinanden bedre, siger salgschef i AB Catering, Anders Bo Andersen.
Udviklede løsningerne sammen
Overgangen til udslips fri transport er resultatet af et tæt samarbejde mellem de to selskaber. Over tid har Fjord Line og AB Catering udviklet leveranceløsninger, der varetager både madsikkerhed, effektiv logistik og lavere klimaaftryk.
- Moderne skibe og energieffektiv drift er kernen i vores bæredygtighedsarbejde. Men vi skal også se på, hvad der sker omkring selve sejladsen. Når vi kan reducere udslip i leverancerne på land, er det et vigtigt bidrag, siger Kyrre Andresen i Fjord Line.
- Derfor sætter vi enorm pris på leverandører som AB Catering. De er fremadskuende, ser løsninger, hvor andre ser problemer, og deler vores ambitioner om, at mere bæredygtig drift er den eneste vej frem, siger Andresen.
Opfordrer leverandører
For Fjord Line er dette et af flere skridt for at reducere miljøpåvirkningen i hele værdikæden.
- Bæredygtighed er ikke et mål, vi når, og så er vi færdige. Det er en kontinuerlig proces, hvor vi hele tiden leder efter nye muligheder for forbedring - både om bord og på land, siger administrerende direktør i Fjord Line Brian Thorsted Hansen.
Han har følgende udfordring til selskabets leverandører og samarbejdspartnere:
- Kom til os med jeres ideer. Hvis I ser muligheder for at reducere udslip eller gøre tingene smartere i vores samarbejde, vil vi gerne høre om det. De bedste løsninger finder vi sammen.
[Læs mere om bæredygtighed i Fjord Line https://fjordline.com/nb/p/om-fjord-line/baerekraft-i-fjord-line]
Billeder
Andre sprog
Følg pressemeddelelser fra Fjord Line
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Fjord Line
Fjord Line åpner den raskeste veien til Danmark30.3.2026 09:47:28 CEST | Pressemelding
Nå åpner Fjord Line igjen den raskeste veien til Danmark. Fra 27. mars seiler Fjord FSTR igjen mellom Kristiansand og Hirtshals – og mangedobler dermed mulighetene for reisende mellom Norge og Jylland.
New Refinancing and New CEO Mark Fjord Line's Next Growth Phase26.3.2026 09:07:33 CET | Pressemelding
Fjord Line enters a new phase with a strengthened financial foundation and a change in executive leadership.
Ny refinansiering og ny koncernchef i Fjord Line markerer næste vækstfase26.3.2026 09:06:46 CET | Pressemelding
Fjord Line går ind i en ny fase med et styrket finansielt fundament og et skifte i koncernledelsen.
Ny refinansiering og ny konsernsjef i Fjord Line markerer neste vekstfase26.3.2026 09:04:01 CET | Pressemelding
Fjord Line går inn i en ny fase med et styrket finansielt fundament og et skifte i konsernledelsen.
Fjord Line Unites Under Norwegian Ownership2.3.2026 10:02:24 CET | Pressemelding
Full ownership of Fjord Line is being consolidated with two family-owned Norwegian companies, marking a new chapter for Norway's most modern ferry company.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum


