GlobeNewswire by notified

Solar A/S: Nr. 13 2025 Solar A/S gennemfører udbud af 646.000 nye B-aktier

11.11.2025 20:10:30 CET | GlobeNewswire by notified | pressemeddelelse

Del

Gennemførelse af udbud og rettet emission af nye B-aktier med et bruttoprovenu på DKK 123.386.000.

I dag, den 11. november 2025, er udbuddet ("Udbuddet") af 646.000 nye B-aktier (de "Nye Aktier") i Solar A/S ("Solar" eller "Selskabet") blevet gennemført succesfuldt gennem en accelereret bookbuilding-proces. De Nye Aktier vil blive udstedt som følge af, at Solars bestyrelse udnytter bemyndigelsen i artikel 9, stk. 2, i Solars vedtægter, hvorefter bestyrelsen er bemyndiget til at foretage kapitalforhøjelser på op til nominelt DKK 64.600.000. Der henvises til selskabsmeddelelse nr. 12/2025.

Udbudskursen er DKK 191 pr. Aktie, hvilket giver et nettoprovenu DKK 123.386.000.

Udbuddet er ikke blevet og vil ikke blive registreret i USA.

Med forbehold for visse betingelser har Solar i forbindelse med Udbuddet accepteret at påtage sig en sædvanlig lock-up-forpligtelse for en periode, der slutter 180 kalenderdage efterafvikling af Udbuddet. Derudover har medlemmerne af Solars direktion og bestyrelse accepteret at påtage sig en lock-up-forpligtelse for en periode, der slutter 180 kalenderdage efter optagelse til handel og officiel notering af de Nye Aktier, med forbehold for visse sædvanlige undtagelser.

Provenuet fra Udbuddet vil blive anvendt til delvist at finansiere erhvervelsen af Sonepar Norge AS.

Da Udbuddet var overtegnet, blev der foretaget en individuel tildeling af de Nye Aktier.

Kapitalforhøjelse
Med forbehold for afvikling af Udbuddet vil Solars aktiekapital, efter kapitalforhøjelsen er blevet registreret hos Erhvervsstyrelsen, bestå af nominelt DKK 90.000.000 A-aktier og nominelt DKK 710.600.000 B-aktier á DKK 100 hver, svarende til en samlet nominel værdi på DKK 800.600.000.

De Nye Aktier repræsenterer cirka 10% af Solars samlede udestående B-aktier og cirka 8,78% af Solars registrerede aktiekapital før kapitalforhøjelsen og vil udgøre cirka 8,07% af Solars registrerede aktiekapital ved gennemførelsen af kapitalforhøjelsen.

Optagelse til handel og officiel notering
De Nye Aktier vil blive udstedt i systemerne hos VP Securities A/S ("Euronext Securities") og leveret til investorerne under den midlertidige ISIN-kode DK0064531479. Den midlertidige ISIN-kode DK0064531479 vil blive sammenlagt med den eksisterende ISIN-kode for de eksisterende B-aktier, DK0010274844, så hurtigt som muligt efter registrering af kapitalforhøjelsen hos Erhvervsstyrelsen. Den midlertidige ISIN-kode vil ikke blive optaget til handel og officiel notering på Nasdaq Copenhagen A/S, men kun registreret i Euronext Securities til tegning af de Nye Aktier.

Nasdaq Copenhagen har bekræftet, at de Nye Aktier vil blive noteret under den eksisterende ISIN-kode for de eksisterende B-aktier, DK0010274844. De Nye Aktier forventes at blive optaget til handel og officiel notering på Nasdaq Copenhagen omkring den 17. november 2025.

Optagelsen til handel og officiel notering af de Nye Aktier er betinget af, at Udbuddet ikke trækkes tilbage forud for afviklingen af Udbuddet, samt at Solar ikke offentliggør en meddelelse herom i den forbindelse.

Forventet tidsplan for Udbuddet

DatoBegivenhed
Forventet 14. november 2025Afvikling og betaling af de Nye Aktier
Forventet 14. november 2025Registrering af kapitalforhøjelsen hos Erhvervsstyrelsen
Forventet 17. november 2025Optagelse til handel og officiel notering af de Nye Aktier under den eksisterende ISIN-kode
Forventet 18. november 2025Sammenlægning af midlertidig ISIN-kode i Euronext Securities med permanent ISIN-kode

De Nye Aktier
De Nye Aktier vil rangere pari passu i alle henseender med de eksisterende B-aktier i Solar.

De Nye Aktier vil være omsættelige værdipapirer, og der vil ikke gælde nogen begrænsninger for deres omsættelighed. Ingen B-aktier, herunder de Nye Aktier, har eller vil have særlige rettigheder. Rettigheder, der følger af de Nye Aktier, herunder stemmerettigheder og udbytterettigheder, vil gælde fra det tidspunkt, hvor kapitalforhøjelsen er registreret hos Erhvervsstyrelsen.

De Nye Aktier skal være registreret i indehaverens navn i Selskabets ejerbog.

Joint global coordinators og juridiske rådgivere
Danske Bank A/S og Nordea Danmark, Filial af Nordea Bank Abp, Finland er joint global coordinators og joint bookrunners ("Joint Global Coordinators").

Gorrissen Federspiel Advokatpartnerselskab er juridisk rådgiver for Solar. Accura Advokatpartnerselskab er juridisk rådgiver for de Joint Global Coordinators.

Kontaktperson
Bestyrelsesformand Michael Troensegaard Andersen - tlf. 79 30 00 00
IR Director Dennis Callesen - tlf. 29 92 18 11


Fakta om Solar

Solar er en førende europæisk sourcing- og servicevirksomhed, der leverer løsninger primært inden for el, vvs samt klima og energi. Vores kerneforretning centrerer sig om sourcing af produkter, værdiskabende services og optimering af vores kunders forretning.

Vi fremmer effektivitetsforbedringer og tilbyder digitale værktøjer, der gør vores kunder til vindere. Vi driver den grønne omstilling og leverer de bedste løsninger, der sikrer bæredygtig brug af ressourcer.

Solar-koncernen har hovedsæde i Danmark, havde i 2024 en omsætning på ca. 12,2 mia. kroner og beskæftiger ca. 2.900 medarbejdere. Solar er noteret på Nasdaq Copenhagen med kortnavn SOLAR B. Du kan finde flere oplysninger på www.solar.eu.

Vigtig disclaimer
Denne meddelelse er offentliggjort dags dato på dansk og engelsk via Nasdaq Copenhagen. I tilfælde af uoverensstemmelse mellem de to versioner er det den danske version, der er gældende.

Denne meddelelse er ikke et prospekt. Oplysningerne i denne meddelelse er kun til baggrundsformål og foregiver ikke at være fulde eller komplette. Denne meddelelse er ikke godkendt af nogen kompetent tilsynsmyndighed. Oplysningerne i denne meddelelse er med forbehold for ændringer. Der er ingen forpligtelse til at opdatere denne meddelelse eller til at korrigere eventuelle unøjagtigheder, medmindre det kræves i henhold til gældende lovgivning, og distributionen af denne meddelelse skal ikke anses for at være nogen form for forpligtelse fra Selskabets side til at fortsætte med nogen transaktion eller disposition, der henvises til heri. Denne meddelelse har til formål at give information. Personer, der har brug for rådgivning, bør konsultere en uafhængig finansiel rådgiver. Denne meddelelse udgør ikke en investeringsanbefaling. Prisen og værdien af værdipapirer og enhver indkomst fra dem kan falde såvel som stige, og du kan miste hele din investering. Tidligere resultater er ikke en indikator for fremtidige resultater. Oplysningerne i denne meddelelse kan ikke bruges som en indikator for fremtidige resultater.

Hverken Selskabet, de Joint Global Coordinators eller nogen af deres respektive datterselskaber, associerede selskaber eller nogen af deres respektive direktører, ledere, medarbejdere, rådgivere, repræsentanter eller nogen anden person påtager sig noget ansvar for eller afgiver nogen erklæring eller garanti, udtrykkelig eller underforstået, med hensyn til sandheden, nøjagtigheden, fuldstændighed eller rimelighed af oplysningerne eller udtalelserne i denne meddelelse (eller om nogen oplysninger er blevet udeladt fra meddelelsen) eller andre oplysninger vedrørende Selskabet eller tilknyttede virksomheder, uanset om de er skriftlige, mundtlige eller i en visuel eller elektronisk form, og uanset hvordan de overføres eller gøres tilgængelige eller for ethvert tab, der opstår som følge af enhver brug af denne meddelelse eller dens indhold eller på anden måde opstår i forbindelse hermed.

Hver Joint Global Coordinator handler udelukkende for Solar og ingen andre i forbindelse med Udbuddet. De vil ikke betragte nogen anden person som deres respektive kunder i relation til Udbuddet og vil ikke være ansvarlige over for andre end Solar for at yde den beskyttelse, der tilbydes deres respektive kunder, eller for at yde rådgivning i relation til Udbuddet, indholdet af denne meddelelse eller nogen transaktion, aftale eller andet forhold, der henvises til heri.

Denne meddelelse udgør ikke og er ikke en del af et tilbud eller en opfordring til at sælge eller udstede eller en opfordring til et tilbud om at købe eller tegne aktier eller andre værdipapirer, og den (eller nogen del af den) eller dens distribution skal ikke danne grundlag for eller påberåbes i forbindelse med eller fungere som en tilskyndelse til at indgå nogen som helst kontrakt eller forpligtelse. De transaktioner, der er beskrevet i denne meddelelse, og distributionen af denne meddelelse og andre oplysninger i forbindelse med transaktionerne kan i visse jurisdiktioner være begrænset ved lov, og personer, der kommer i besiddelse af denne meddelelse, ethvert dokument eller andre oplysninger, der henvises til heri, bør undersøge og overholde sådanne begrænsninger.

I særdeleshed indeholder eller udgør denne meddelelse ikke et tilbud om eller en opfordring til at afgive tilbud om at købe eller tegne værdipapirer til nogen person i USA (herunder dets territorier og besiddelser, enhver stat i USA og District of Columbia, USA), Australien, Canada, Japan, Hong Kong eller Sydafrika eller i nogen jurisdiktion, til hvem eller i hvilken et sådant tilbud eller opfordring er ulovlig (”Ekskluderede Territorier”). Enhver manglende overholdelse af disse begrænsninger kan udgøre en overtrædelse af værdipapirlovgivningen i enhver sådan jurisdiktion.

De værdipapirer, der henvises til i denne meddelelse, er ikke blevet og vil ikke blive registreret i henhold til U.S. Securities Act af 1933 med senere ændringer (”U.S. Securities Act”) eller i henhold til værdipapirlovgivningen i nogen stat i USA, og må ikke udbydes, sælges, videresælges eller leveres, direkte eller indirekte, i eller til USA uden registrering, undtagen i henhold til en undtagelse fra eller i en transaktion, der ikke er underlagt registreringskravene i U.S. Securities Act. De værdipapirer, der henvises til i denne meddelelse, vil kun blive udbudt eller solgt uden for USA. De værdipapirer, der henvises til i denne meddelelse, er ikke blevet og vil ikke blive registreret i henhold til nogen gældende værdipapirlovgivning i nogen stat, provins, territorium, amt eller jurisdiktion i de Ekskluderede Territorier. Derfor må sådanne værdipapirer ikke udbydes, sælges, videresælges, optages, udnyttes, afstås, overføres, leveres eller distribueres, direkte eller indirekte, i eller til de Ekskluderede Territorier eller nogen anden jurisdiktion, hvis dette ville udgøre en overtrædelse af de relevante love eller kræve registrering af sådanne værdipapirer i den relevante jurisdiktion. Der vil ikke være noget offentligt udbud af værdipapirer i USA eller andre steder.

Denne meddelelse er udarbejdet på grundlag af, at ethvert udbud af værdipapirer, der henvises til heri, i enhver medlemsstat i EØS vil blive foretaget i henhold til en undtagelse i henhold til forordning (EU) 2017/1129 om prospekter (”Prospektforordningen”) fra kravet om offentliggørelse af et prospekt for udbud af sådanne værdipapirer. Oplysningerne i denne meddelelse distribueres kun til og henvender sig til personer i EØS-medlemsstater, der er kvalificerede investorer (”Kvalificerede Investorer”) i henhold til artikel 2, stk. 1, litra e), i Prospektforordningen.

I Storbritannien kommunikeres denne meddelelse desuden kun til og er kun rettet mod (a) kvalificerede investorer (i betydningen af den britiske version af Prospektforordningen, som den udgør en del af britisk lovgivning i kraft af European Union (Withdrawal) Act 2018) (i) som er ”investment professionals”, der er omfattet af artikel 19(5) i Financial Services and Markets Act 2000 (Financial Promotion) Order 2005, som ændret (Bekendtgørelsen), (ii) enheder med høj nettoformue, der falder ind under artikel 49(2)(a)-(d) i Bekendtgørelsen, eller (b) personer, som det ellers lovligt kan kommunikeres til, idet alle sådanne personer (a) og (b) sammen betegnes som ”Relevante Personer”.

Fremadrettede udsagn
De forhold, der omtales i denne meddelelse, kan udgøre fremadrettede udsagn. Fremadrettede udsagn er udsagn, der ikke er historiske fakta, og som kan identificeres med ord som ”tror”, ”forventer”, ”forudser”, ”agter”, ”skønner”, ”vil”, ”kan”, ”fortsætter”, ”bør” og lignende udtryk samt andre udsagn om fremtidige begivenheder eller udsigter. Specifikt indeholder denne meddelelse oplysninger om fremskrivninger, estimater og mål, der også udgør fremadrettede udsagn. De fremadrettede udsagn i denne rapport er baseret på forskellige antagelser, hvoraf mange igen er baseret på yderligere antagelser. Selvom Selskabet mener, at disse antagelser var rimelige, da de blev fremsat, er disse antagelser i sagens natur underlagt betydelige kendte og ukendte risici, usikkerheder, uforudsete hændelser og andre vigtige faktorer, som er vanskelige eller umulige at forudsige, og som er uden for Selskabets kontrol. Sådanne risici, usikkerheder og andre vigtige faktorer omfatter blandt andet: begrænset markedsfeedback i forbindelse med kommercialisering af Selskabets produkter, manglende succes med at implementere strategier, afhængighed af tredjeparter til fremstilling af visse produktkomponenter og levering af visse materialer, globale og/eller regionale pandemier, produktionsforstyrrelser, strategisk samarbejde, beskyttelse af Selskabets intellektuelle ejendomsrettigheder og andre risici, der er beskrevet i Solars årsrapporter og andre virksomhedsmeddelelser. Sådanne risici, usikkerheder, uforudsete hændelser og andre vigtige faktorer kan medføre, at de faktiske begivenheder afviger væsentligt fra de forventninger, fremskrivninger, estimater og mål, der er udtrykt eller underforstået i denne meddelelse ved sådanne fremadrettede udsagn. Disse fremadrettede udsagn er ikke garantier for fremtidige resultater og indebærer visse risici og usikkerheder, især skal denne meddelelse ikke opfattes som en bekræftelse af, at Udbuddet vil blive gennemført, eller af transaktionens størrelse eller udbudsprisen. De oplysninger, meninger og fremadrettede udsagn, der er indeholdt i denne meddelelse, gælder kun på datoen for meddelelsen og kan ændres uden varsel. Solar fraskriver sig udtrykkeligt enhver forpligtelse til at opdatere eller revidere eventuelle fremadrettede udsagn, undtagen som krævet ved lov.

Vedhæftet fil

Følg pressemeddelelser fra GlobeNewswire by notified

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra GlobeNewswire by notified

Iveco Group signs a 150 million euro term loan facility with Cassa Depositi e Prestiti to support investments in research, development and innovation11.6.2024 12:00:00 CEST | Press release

Turin, 11th June 2024. Iveco Group N.V. (EXM: IVG), a global automotive leader active in the Commercial & Specialty Vehicles, Powertrain and related Financial Services arenas, has successfully signed a term loan facility of 150 million euros with Cassa Depositi e Prestiti (CDP), for the creation of new projects in Italy dedicated to research, development and innovation. In detail, through the resources made available by CDP, Iveco Group will develop innovative technologies and architectures in the field of electric propulsion and further develop solutions for autonomous driving, digitalisation and vehicle connectivity aimed at increasing efficiency, safety, driving comfort and productivity. The financed investments, which will have a 5-year amortising profile, will be made by Iveco Group in Italy by the end of 2025. Iveco Group N.V. (EXM: IVG) is the home of unique people and brands that power your business and mission to advance a more sustainable society. The eight brands are each a

DSV, 1115 - SHARE BUYBACK IN DSV A/S11.6.2024 11:22:17 CEST | Press release

Company Announcement No. 1115 On 24 April 2024, we initiated a share buyback programme, as described in Company Announcement No. 1104. According to the programme, the company will in the period from 24 April 2024 until 23 July 2024 purchase own shares up to a maximum value of DKK 1,000 million, and no more than 1,700,000 shares, corresponding to 0.79% of the share capital at commencement of the programme. The programme has been implemented in accordance with Regulation No. 596/2014 of the European Parliament and Council of 16 April 2014 (“MAR”) (save for the rules on share buyback programmes set out in MAR article 5) and the Commission Delegated Regulation (EU) 2016/1052, also referred to as the Safe Harbour rules. Trading dayNumber of shares bought backAverage transaction priceAmount DKKAccumulated trading for days 1-25478,1001,023.01489,100,86026:3 June 20247,0001,050.597,354,13027:4 June 20245,0001,055.705,278,50028:6 June20243,0001,096.273,288,81029:7 June 20244,0001,106.174,424,68

Landsbankinn hf.: Offering of covered bonds11.6.2024 11:16:36 CEST | Press release

Landsbankinn will offer covered bonds for sale via auction held on Thursday 13 June at 15:00. An inflation-linked series, LBANK CBI 30, will be offered for sale. In connection with the auction, a covered bond exchange offering will take place, where holders of the inflation-linked series LBANK CBI 24 can sell the covered bonds in the series against covered bonds bought in the above-mentioned auction. The clean price of the bonds is predefined at 99,594. Expected settlement date is 20 June 2024. Covered bonds issued by Landsbankinn are rated A+ with stable outlook by S&P Global Ratings. Landsbankinn Capital Markets will manage the auction. For further information, please call +354 410 7330 or email verdbrefamidlun@landsbankinn.is.

Relay42 unlocks customer intelligence with a new insights and reporting module, powered by Amazon QuickSight11.6.2024 11:00:00 CEST | Press release

AMSTERDAM, June 11, 2024 (GLOBE NEWSWIRE) -- Relay42, a leading European Customer Data Platform (CDP), is leveraging Amazon QuickSight to power its new real-time customer intelligence, reporting, and dashboard module. Harnessing the breadth and quality of customer data, the new Insights module empowers marketing teams to dive deep into customer behaviors and gain invaluable insights into the performance of their marketing programs across all online, offline, paid, and owned marketing channels. Preview of the Relay42 Insights module, in pre-beta version Key capabilities of the Relay42 Insights module include: Deep insights into customer behaviors: With the Relay42 Insights module, marketers can ask unlimited questions about their data and gain a deeper understanding of how to serve their customers more effectively. Simplicity with AI-powered querying: Marketers can use artificial intelligence to query their data using natural language search, reducing the reliance on data scientists. Us

Metasphere Labs Announces X Spaces Event on the Topic of Green Bitcoin Mining and Sound Money for Sustainability11.6.2024 10:30:00 CEST | Press release

VANCOUVER, British Columbia, June 11, 2024 (GLOBE NEWSWIRE) -- Metasphere Labs Inc. (formerly Looking Glass Labs Ltd., "Metasphere Labs" or the "Company") (Cboe Canada: LABZ) (OTC: LABZF) (FRA: H1N) is thrilled to announce an engaging Twitter Spaces event on Green Bitcoin mining, energy markets, and sustainability on July 3, 2024 at 2 p.m. ET. Follow us on X at MetasphereLabs for updates and to join the event. What We'll Discuss Bitcoin Mining Basics: Understand the fundamentals of Bitcoin mining.Energy Market Dynamics: Explore how Bitcoin mining interacts with energy markets.Sustainable Innovations: Learn about our efforts to promote sustainability in Bitcoin mining.Sound Money: Discover how tamper-proof currency can enhance stability.Efficient Payment Rails: See how fast, neutral payment systems support humanitarian projects.Carbon Footprint: Compare Bitcoin's environmental impact with traditional banking. "We're excited to host this event and dive into the critical topics of Bitcoin

World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye