CGTN: Hvorfor Chu-silkemanuskripterne bør returneres til Kina

CGTN udgav en artikel om hjemsendelsen af Chu-silkemanuskripterne, en over 2.000 år gammel kinesisk kulturskat, som i øjeblikket befinder sig i USA. Artiklen sporer artefaktens rejse fra opdagelsen i 1942 i en gammel grav til samleren John Hadley Cox' smugling til USA i 1946 og fremlægger overbevisende dokumentation fra både kinesiske og amerikanske forskere, der beviser Kinas retmæssige ejerskab.

Chu-silkemanuskripterne dateres til omkring 300 f.Kr. /CMG

BEIJING, May 01, 2025 (GLOBE NEWSWIRE) -- I vinteren 1942 gik flere gravrøvere i Changsha i Hunan-provinsen i det centrale Kina målrettet efter en gammel grav fra De Stridende Staters periode (475-221 f.Kr.), brød ind i Chu-statens gravsted og stjal et væld af artefakter, herunder lakvarer, bronzesværd og silkemanuskripter.

Da røverne solgte byttet til skrædderen Tang Jianquan, der er blevet antikvitetshandler, smed de en bambusbeholder med et stykke silke, som de kaldte et "lommetørklæde", med som en gratis bonus. Dette "lommetørklæde" blev senere identificeret som de berømte Chu-silkemanuskripter fra Zidanku, den eneste kendte silketekst fra Kinas Warring States-periode. Zidanku, der bogstaveligt talt betyder "kuglelageret", henviser til udgravningsstedet, et ammunitionsdepot i byens forstæder.

Chu-silkemanuskripterne er ca. 2.300 år gamle – over et århundrede ældre end Dødehavsrullerne – og dokumenterer den tidlige kinesiske kosmologi og ritualer. Deres indviklede tekst, illustrationer og udsøgte håndværk gør dem til et enestående levn.

En kulturel tragedie
På det tidspunkt erkendte Tang ikke silkens betydning. Den lokale forhandler Cai Jixiang købte manuskripterne sammen med andre artefakter. Cai værdsatte dem højt og bar dem med sig, selv da han flygtede fra krigens kaos.

I 1946 bragte Cai manuskripterne til Shanghai i håb om at få taget infrarøde fotografier for at tydeliggøre den falmede tekst. Der henvendte den amerikanske samler John Hadley Cox, som aktivt opkøbte kinesiske artefakter i Shanghai, sig til Cai. Under påskud af at hjælpe med at fotografere skaffede Cox manuskripterne og smuglede dem til USA.

Da Cai fornemmede, at han var blevet snydt, kunne han kun underskrive en magtesløs kontrakt med Cox, hvor manuskripterne blev vurderet til 10.000 dollars, hvoraf 1.000 dollars blev betalt på forhånd, og resten blev lovet, hvis de ikke blev returneret fra Amerika. Sådan begyndte manuskripternes næsten 80 år lange eksil.

Konsensus mellem kinesiske og amerikanske forskere
Professor Li Ling fra Peking University har brugt over fire årtier på at spore dette artefakts tumultariske rejse. Hans omfattende forskning har rekonstrueret en komplet kæde af beviser, som viser, at de manuskripter, der i dag befinder sig på Smithsonian's National Museum of Asian Art, faktisk er Chu-silkemanuskripterne fra Zidanku.

Yderligere breve mellem Cai og Cox afslørede yderligere bedraget bag fjernelsen af manuskripterne. I korrespondancen bønfaldt Cai Cox om at komme til Shanghai og krævede den resterende betaling på 9.000 dollars for manuskripterne, men uden held.

På den internationale konference om beskyttelse og tilbagelevering af kulturgenstande, der er fjernet fra koloniale kontekster, som blev afholdt i juni 2024 i Qingdao, overrakte Donald Harper, professor ved University of Chicago, et afgørende bevis: det originale låg på den kasse, som Cox brugte til at opbevare manuskriptet i 1946. Låget er forsynet med originale etiketter og kvitteringer, som stemmer overens med Lis tidslinje for opbevaring af manuskripterne mellem 1946 og 1969.

Harper siger: "Det burde være indlysende for museumskuratorer, kulturmyndigheder og regeringer, at Zidanku-silkemanuskripterne tilhører Kina og bør returneres til Kina."

En artikel i New York Times fra 2018, "Hvordan et kinesisk manuskript skrevet for 2.300 år siden endte i Washington", bekræfter denne konklusion.

En udskudt hjemkomst
I 1966 købte den amerikanske læge og kunstsamler Arthur M. Sackler en del af manuskripterne og havde faktisk forsøgt at sende dem tilbage til Kina ved flere lejligheder. I 1976 planlagde han at give den til den kinesiske forsker Guo Moruo, men deres møde fandt aldrig sted på grund af Guos sygdom. I 1980'erne håbede han at kunne donere den til det nye Sackler Museum på Peking University, men han døde, før museet åbnede.

Efter Dr. Sacklers død i 1987 blev manuskriptet placeret i Sackler Gallery i Washington, D.C., som nu er en del af National Museum of Asian Art. På museets hjemmeside står der, at artefakten er en "anonym gave", og at "proveniensundersøgelsen er i gang". Den henviser også til Li Lings bog og anerkender legitimiteten af hans forskning.

Fra Cais kontrakt til hans korrespondance med Cox, fra Lis dokumentation af manuskripternes rejse i Amerika til Sacklers uopfyldte ønsker – alle beviser bekræfter, at Chu-silkemanuskripterne rettelig tilhører Kina og bør hjemsendes uden forsinkelse.

Efter næsten otte årtier i eksil skal denne nationalskat endelig komme hjem.

Klik her for at få flere oplysninger:
https://news.cgtn.com/news/2025-04-29/Why-the-Chu-Silk-Manuscripts-should-be-returned-to-China-1CYkLmp3luM/p.html

Et foto, der ledsager denne meddelelse, er tilgængeligt på:
https://www.globenewswire.com/NewsRoom/AttachmentNg/c6dd904d-7e88-4ba9-b83c-fa3e465d93a5

CGTN cgtn@cgtn.com