RSA

Maxus e-Deliver 7: fremskynder levering af firehjulstræk-version

Del

Maxus Danmark bekræfter at den elektriske e-Deliver 7 med firehjulstræk bliver tilgængelig tidligere end forventet. De første leverancer til kunder vil ske allerede i starten af fjerde kvartal i år.

Maxus e-Deliver 7 blev lanceret på det danske marked i maj, og har modtaget rigtig god respons fra både forhandlere, prøvekørsler og pressen. Oprindelig blev det annonseret at firehjulstræk-versionen ville komme til Danmark ved årsskiftet. Nu kan Maxus Danmark bekræfte at produktionen vil starte tidligere end planlagt, og at kundeleveringer kan ske i starten af fjerde kvartal.

-Vi er glade for at kunne meddele at e-Deliver 7 4x4 vil være leveringsklar allerede i starten af fjerde kvartal i år. I en tid hvor mange lanceringer bliver forsinket, er det en glæde at kunne fremskynde leveringen af e-Deliver 7 med firehjulstræk, siger Managing Director hos Maxus Danmark, Steffen Vilstrup.

Elektrisk varebil med firehjulstræk har frem til nu været en utilgængelig kombination, og e-Deliver 7 4x4 bliver Danmarks første el-varebil med firehjulstræk.

2WD-versionen er allerede tilgængelig for prøvekørsel hos alle forhandlere.

 

Lang rækkevidde og hurtig opladning

Placeret mellem e-Deliver 3 og e-Deliver 9 i størrelse, tilbyder e-Deliver 7 et rummeligt varerum på 6,7 m³. Med en nyttelast på 1.055 kg og en anhængervægt på op til 1.500 kg, er den ideel til fragt af tunge materialer. Det 88 kWh store batteri giver e-Deliver 7 en imponerende rækkevidde på 364-524 km (WLTP kombineret/urban) på en enkelt opladning, mens støtte fra 3-fase ladning muliggør op til 11 kW ladeeffekt på AC-ladning.

Maxus e-Deliver 7 skiller sig ud med sit futuristiske og aerodynamiske udseende. Den har nøje udformede linjer som giver et dynamisk udtryk. Bagdørene kan åbnes til en 180 graders vinkel, og den er udstyret med to skydedøre.

Det avanserede firehjulstræksystem er designet til at kunne levere god fremkommelighed og energieffektivitet. Varebilen tilbyder tre forskellige køremodis; ECO, Power & Normal - MUD og Tow i 4x4-versionen.

Indvendig tilbyder e-Deliver 7 en komfortabel arbejdsplads med tre sæder. Det justerbare førersæde kommer både med armlæn, opvarming og lændestøtte. Den 12,3’’ store touchskærm kommer med Apple CarPlay og Android Auto, og giver både fuld kontrol og underholdning gennem arbejdsdagen. På udstyrslisten finder man også opvarmet multifunktionsrat, lys- og regnsensor.

Maxus e-Deliver 7 er designet med chaufførens komfort og sikkerhed i tankerne, og opfylder forventningerne til transportsektoren, siger Steffen Vilstrup.

Maxus e-Deliver 7 har en lanceringspris fra kr. 336.900 på versionen 88 kWh L2H1. Se mere information på maxus-danmark.dk.


Om SAIC Maxus

SAIC Maxus (SAIC Maxus Automotive) er et person- varebilmærke som ejes af det kinesiske selskab SAIC Motors. SAIC Motors er producenten og ejeren bag SAIC Maxus person- og varebiler, og er Kinas største børsnoterede bilproducent. Sidste år solgte de hele 6 millioner biler bare i Kina, og har haft enorm vækst de sidste år.

Virksomheden blev grundlagt i 1958 og er gået fra at være en traditionel industrivirksomhed til at blive en verdensomspændende leverandør af biler og mobilitetstjenester. På verdensplan rangerer SAIC Motors som den syvendestørste bilproducent og er kendetegnet ved at være en fremadrettet producent med fokus på udvikling og innovation.

SAIC Maxus blev grundlagt i 2011 og har været på det nordiske marked siden 2018. Siden da har mærket haft succes i alle de nordiske lande, og er blandt de bedst sælgende elbiler i de nordiske lande. RSA er i dag importør af Maxus i Danmark, Norge, Sverige, Finland, Polen, Tyskland, Island, Færøerne og Grønland.


Om RSA

RSA er en komplet nordisk bilimportør af person- og varebiler, med hovedkontor i Norge, og har også veletablerede kontorer i Danmark, Sverige, Finland, Polen og Tyskland.

Som et privatejet selskab med historie helt tilbage til 1936, har RSA udviklet stærke mærker i de skandinaviske markeder. RSA har opbygget et stort forhandlernetværk som strækker sig over hele Nord-Europa med mærkerne Suzuki, Isuzu, Maxus, BYD, JAC og KGM. RSA har opbygget et solidt forhandlernetværk med over 300 forhandlere.


RSA Danmark er en filial af RSA i Norge og er importør af bilmærkerne MAXUS, JAC og KGM.

Bilder

Følg pressemeldinger fra RSA

Registrer deg med din e-postadresse under for å få de nyeste sakene fra RSA på e-post fortløpende. Du kan melde deg av når som helst.

Siste pressemeldinger fra RSA

I vårt presserom finner du alle våre siste pressemeldinger, kontaktpersoner, bilder, dokumenter og annen relevant informasjon om oss.

Besøk vårt presserom
HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye