GlobeNewswire by notified

Delårsrapport 1. kvartal 2024

Del
  • Netto renteindtægter steg 11% til 2.462 mio. kr. (1. kvartal 2023: 2.224 mio. kr.)
  • Basisindtægter steg 4% til 3.430 mio. kr. (1. kvartal 2023: 3.310 mio. kr.)
  • Basisomkostninger steg 5% til 1.557 mio. kr. (1. kvartal 2023: 1.480 mio. kr.)
  • Nedskrivninger på udlån mv. udgjorde en udgift på 82 mio. kr. (1. kvartal 2023: 96 mio. kr.)
  • Resultat efter skat var tilnærmelsesvist uforandret 1.286 mio. kr. (1. kvartal 2023: 1.289 mio. kr.)
  • Kapitalprocent på 22,0, heraf egentlig kernekapitalprocent på 16,6 (1. kvartal 2023: hhv. 19,6 og 15,4)
  • Udbytte på 500 mio. kr., svarende til 7,78 kr. pr. aktie, vedtaget på den ordinære generalforsamling og udbetalt til aktionærerne i marts 2024
  • Aktietilbagekøbsprogram på op til 1,5 mia. kr. igangsættes den 3. juni.

Sammendrag

”1. kvartal 2024 bød på et resultat efter skat på 1,3 mia. kr. Det er på niveau med det hidtil højeste resultat for det første kvartal på året og skyldes særligt det højere renteniveau, der mere end opvejede effekten af lav aktivitet på boligmarkedet. Kvartalet var kendetegnet ved fortsat solid drift og arbejdet med den kommende migration af PFA Bank. Jyske Banks kapitalposition er fuldt genopbygget efter købet af Handelsbanken Danmark bl.a. som følge af to større kapitaludstedelser i 1. kvartal 2024. Den stærke kapitalposition har bidraget til, at vi nu kan igangsætte et aktietilbagekøbsprogram på 1,5 mia. kr.,” udtaler ordførende direktør Lars Mørch.

Jyske Banks resultat efter skat var tæt ved uændret 1.286 mio. kr. i 1. kvartal 2024 mod 1.289 mio. kr. året forinden. Resultatet var drevet af øgede netto renteindtægter grundet det højere renteniveau, der især har forbedret rentabiliteten af koncernens overskudslikviditet. Netto gebyr- og provisionsindtægter udviste tilbagegang trods købet af PFA Bank grundet lav aktivitet på boligmarkedet. Kursreguleringer bidrog fortsat positivt grundet udviklingen på de finansielle markeder. Basisomkostninger steg 5% som følge af bl.a. overenskomstmæssig lønregulering og købet af PFA Bank. Kreditkvaliteten forblev solid, og de ledelsesmæssige skøn vedr. nedskrivninger blev yderligere forøget til et historisk højt niveau.

Jyske Bank købte i 2022 Handelsbanken Danmark og i 2023 PFA Bank. Integrationen af det tidligere Handelsbanken Danmark blev afsluttet efter planen i 2023. Integrationen af PFA Bank forløber også planmæssigt. Administration og forvaltning af PFA Invest overgår til BankInvest inden udgangen af 1. halvår 2024, hvilket bidrager til at sikre en gnidningsfri overgang for kunderne. Tiltaget understreger Jyske Banks fokus på kundernes behov, der har bidraget til, at bankens private banking-kunder har været Danmarks mest tilfredse ifølge analyseinstituttet Voxmeter de seneste otte år i træk.

I de senere år har erhvervsområdet realiseret fremgang i forretningsomfanget, om end udviklingen i 1. kvartal 2024 afspejlede en afdæmpet markedsudvikling. Både erhvervs- og privatkunder kan nu også benytte sig af VISA’s loyalitetsprogram i samarbejde med ca. 1.500 tilmeldte butikker og webshops. Privatområdet fortsatte de senere års fokus på yderligere at styrke kundefastholdelsen gennem initiativer målrettet endnu bedre kundeoplevelser. F.eks. indgår boligforbedringer, energioptimering, pensionsindbetalinger mv. i en helhedsrådgivning til kunder i forbindelse med deres omlægning af boliglån. Jyske Bank har desuden introduceret yderligere attraktive opsparingsprodukter samt skærpet pris og tilbud på boligprodukter i 2024. Jyske Bank forventer mod slutningen af 2024 at opdatere forretningsstrategien.

Jyske Bank ønsker at tage aktivt og konstruktivt del i den grønne omstilling og har mål om netto-nul CO2-udledning på tværs af forretningsvendte aktiviteter i form af udlån og investeringer senest i hhv. 2045 og 2050. Samtidigt tilstræ­ber Jyske Bank vækst i udlån, der bidrager til at modvirke kli­maforandringer, og CO2-udledningen fra Jyske Banks egne aktiviteter skal reduceres 65% fra 2020 til 2030.

Jyske Banks bestyrelse meddelte den 21. marts 2024 at have ansat Jacob Gyntelberg som bankdirektør, Chief Risk Officer (CRO) og nyt medlem af koncerndirektionen. Jacob Gyntelberg er 56 år, Ph.d. fra Københavns Universitet og har siden 2021 været leder af Economic and Risk Analysis ved European Banking Authority (EBA). I perioden 2019-2021 var Jacob Gyntelberg vice-CRO i Nordea, og forinden havde han ledende stillinger i Danske Bank, Bank for International Settlements (BIS), Nykredit og Danmarks Nationalbank. Jacob Gyntelberg tiltræder snarest muligt.

Resultat pr. aktie 19,0 kr. i 1. kvartal 2024
Resultat pr. aktie var 19,0 kr. mod 19,5 kr. året forinden, svarende til et resultat efter skat på 1.286 mio. kr., der forrenter egenkapitalen med 11,4% p.a. mod henholdsvis 1.289 mio. kr. og 13,2% p.a. i 1. kvartal 2023.

Jyske Banks bankudlån var tilnærmelsesvist uforandret ultimo 1. kvartal 2024 i forhold til ultimo 2023. Bankindlån faldt 5% som følge af lavere tidsindskud fra erhvervskunder, mens privatkunder fortsat tilvalgte opsparingsprodukter med højere renter. Nominelle realkreditudlån var tæt på uændret, da øget udlån til erhvervskunder blev opvejet af lavere udlån til privatkunder.

Basisindtægter steg 4% i forhold til 1. kvartal 2023 som følge af højere netto renteindtægter. Netto renteindtægter steg 11% grundet det højere renteniveau, der bl.a. har forbedret rentabiliteten af Jyske Banks obligationsbeholdning og centralbankplaceringer. Nationalbankens indskudsbevisrente steg således fra 1,75% p.a. primo 2023 til 3,60% p.a. primo 2024. Netto gebyr- og provisionsindtægter faldt 8%, delvist som følge af lavere realkredit- og lånesagsgebyrer. Det lave aktivitetsniveau afspejler implementeringen af den længe annoncerede skattereform på boligmarkedet, lav konverteringsaktivitet, og at store dele af dansk økonomi trods et fortsat modstandsdygtigt arbejdsmarked har været præget af mild afmatning som konsekvens af de seneste års rentestigninger. Kursreguleringer var på samme niveau som i 1. kvartal 2023 trods store udsving på de finansielle markeder med både rentestigninger og spændindsnævringer på danske realkreditobligationer. Øvrige indtægter aftog fra et højt niveau som følge af lavere udbytte af aktier mv., mens en gradvis normalisering af gunstige afsætningsvilkår på markedet for brugte biler forårsagede en nedgang i indtægter fra operationel leasing (netto) fra et højt niveau.

Basisomkostninger steg 5% sammenlignet med 1. kvartal 2023. Stigningen kan henføres til overenskomstmæssig lønregulering på 4,5%, den afledte effekt af fjernelsen af store bededag samt effekten af købet af PFA Bank og et øget antal heltidsmedarbejdere relateret til bekæmpelse af finansiel kriminalitet. Omkostningsprocenten var tæt på uændret 45,4 i 1. kvartal 2024 mod 44,7 i 1. kvartal 2023. Hertil kommer engangsomkostninger relateret til købene af Handelsbanken Danmark og PFA Bank på 22 mio. kr. mod 38 mio. kr. året forinden.

Nedskrivninger på udlån mv. udgjorde en udgift på 82 mio. kr. i 1. kvartal 2024 mod en udgift på 96 mio. kr. i 1. kvartal 2023.  De ledelsesmæssige skøn vedrørende nedskrivninger blev i kvartalet hævet 63 mio. kr. til 1.997 mio. kr. som følge af oplæg til en CO2-afgift på landbrug. Kreditkvaliteten er fortsat solid med et lavt niveau af kreditforringede udlån og et lavt niveau af konstaterede tab.

Jyske Banks egentlige kernekapitalprocent blev ved udgangen af 1. kvartal 2024 opgjort til 16,6, hvilket er indenfor det målsatte interval på 15-17. I 1. kvartal 2024 udloddede Jyske Bank et udbytte på 500 mio. kr., svarende til 7,78 kr. pr. aktie. Jyske Bank udstedte også EUR 500 mio. tier 2-kapital samt EUR 300 mio. hybrid kernekapital (AT1) i kvartalet. I 1. kvartal 2024 bidrog udstedelserne til at øge den samlede kapitalprocent til 22,0 fra 21,0, hvilket er i toppen af det målsatte interval på 20-22. Den solide kapitalposition sikrer et godt udgangspunkt forud for et nyt aktietilbagekøbsprogram på op til 1,5 mia. kr. med igangsættelse den 3. juni 2024.

Forventninger til 2024
Jyske Bank forventer uændret et resultat efter skat i intervallet 4,3-5,1 mia. kr. i 2024, svarende til et resultat pr. aktie i intervallet 64-76 kr.

Basisindtægter forventes at aftage i 2024, særligt som følge af lavere kursreguleringer, der var på et historisk højt niveau i 2023. Forventningerne afspejler lav vækst i dansk økonomi samt en reduktion af Nationalbankens indskudsbevisrente på 0,75 procentpoint i 2024.

Basisomkostninger inkl. engangsomkostninger forventes tilnærmelsesvist uforandrede i 2024. Engangsomkostninger til integrationen af Handelsbanken Danmark og PFA Bank forventes samlet at udgøre knap 0,2 mia. kr. Udgifter forbundet med overenskomstmæssig lønregulering og PFA Bank forventes således tilnærmelsesvist opvejet af øgede synergieffekter vedr. købet af Handelsbanken Danmark samt lavere integrations- og restruktureringsomkostninger.

Nedskrivninger på udlån mv. forudsættes at være på et højere niveau i 2024 end i 2023. Tabsniveauet var på det laveste niveau i mere end et årti i 2023, andelen af kreditforringede udlån var også på et lavt niveau, og ledelsesmæssige skøn, der bl.a. afspejler risici forbundet med den forventede økonomiske udvikling, udgjorde 1,9 mia. kr. ved udgangen af 2023. Det giver et solidt grundlag til at imødekomme makroøkonomiske risici.

Forventningerne er forbundet med usikkerhed og afhænger bl.a. af makroøkonomiske forhold samt udviklingen på de finansielle markeder.

Webcast og telefonkonference
Jyske Bank afholder en telekonference på engelsk målrettet investorer og analytikere i dag kl. 14:10 (link). Telekonference og præsentation vil være tilgængelige via www.jyskebank.dk/ir.

Venlig hilsen
Jyske Bank

Kontakt:
Ordførende direktør, Lars Mørch, telefon +45 89 89 20 01
CFO, Birger Krøgh Nielsen, telefon +45 89 89 64 44

Vedhæftede filer

For at se dette indhold fra www.globenewswire.com, så skal du give din accept på toppen af denne side.
For at se dette indhold fra ml-eu.globenewswire.com, så skal du give din accept på toppen af denne side.

Information om GlobeNewswire by notified

GlobeNewswire by notified
GlobeNewswire by notified
One Liberty Plaza - 165 Broadway
NY 10006 New York

https://notified.com

GlobeNewswire by notified is one of the world's largest newswire distribution networks, specializing in the delivery of corporate press releases financial disclosures and multimedia content to the media, investment community, individual investors and the general public.

Følg pressemeddelelser fra GlobeNewswire by notified

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra GlobeNewswire by notified

Udstedelse af RSU program18.5.2024 11:34:18 CEST | pressemeddelelse

I overensstemmelse med bemyndigelsen fra generalforsamlingen den 18. april 2024 har bestyrelsen i dag indført et incitamentsprogram for selskabets bestyrelse. Incitamentetprogrammet er designet og struktureret omkring konceptet med at fastholde medlemmer af bestyrelsen samtidig med at der skabes incitament til en positiv aktiekursudvikling og virksomhedens resultater til gavn for selskabets aktionærer. Incitamentsprogrammet inkluderer Restricted Share Units ("RSU'er"), som giver ret til at deltagerne tildeles et antal aktier svarende til antallet af optjente RSU'er mod betaling af udnyttelseskursen. Programmet er underlagt en række betingelser som deltagerne skal overholde og som betyder at selskabet maksimalt vil skulle udstede 2.025 aktier til kurs 1.056 DKK forudsat at alle betingelser overholdes samt at den enkelte vælger at udnytte sine RSUér. Den beregnede værdi af programmet til den samlede bestyrelse ved brug af Black & Scholes er opgjort til DKK 350.146. Vestingkursen er bereg

Constellation Brands Announces Updated Time of Presentation at the Bernstein 40th Annual Strategic Decisions Conference on Wednesday, May 29, 202418.5.2024 01:05:50 CEST | Press release

VICTOR, N.Y., May 17, 2024 (GLOBE NEWSWIRE) -- Constellation Brands, Inc. (NYSE: STZ), a leading beverage alcohol company, announces an updated time that Bill Newlands, President and Chief Executive Officer, and Garth Hankinson, Executive Vice President and Chief Financial Officer, will participate in a previously announced fireside chat at the Bernstein 40th Annual Strategic Decisions Conference on Wednesday, May 29, 2024 in New York, NY. The presentation is scheduled to begin at 4:30 p.m. EDT and is expected to cover the company’s strategic business initiatives, financial metrics, and operating performance, as well as outlook for the future. A live, listen-only webcast of the presentation will be available on the company’s investor relations website at ir.cbrands.com under the News&Events section. When the presentation begins, financial information discussed in the presentation, and a reconciliation of reported GAAP financial measures with comparable and other non- GAAP financial mea

DBV Technologies Announces Plan to Implement ADS Ratio Change17.5.2024 22:30:00 CEST | Press release

Châtillon, France, May 17, 2024 DBV Technologies Announces Plan to Implement ADS Ratio Change DBV Technologies (Euronext: DBV – ISIN: FR0010417345 – Nasdaq Stock Market: DBVT—CUSIP: 23306J101), a clinical-stage biopharmaceutical company focused on treatment options for food allergies and other immunologic conditions with significant unmet medical need, today announced plans to change the ratio of its American Depositary Shares (“ADSs”) to its ordinary shares (the “ADS Ratio”), nominal value €0.10 (ten cents) per share, from the current ADS Ratio of one (1) ADS to one-half (1/2) of one (1) ordinary share to a new ADS Ratio of one (1) ADS to one (1) ordinary share (the “ADS Ratio Change”). The Company anticipates that the ADS Ratio Change will be effective on or about June 3rd, 2024 (the “Effective Date”). For the Company’s ADS holders, the change in the ADS Ratio will have the same effect as a one-for-two reverse ADS split and is intended to enable the Company to regain compliance with

Oculis updates share capital for its existing at-the-market offering program17.5.2024 22:30:00 CEST | Press release

ZUG, May 17, 2024 (GLOBE NEWSWIRE) -- Oculis Holding AG (Nasdaq: OCS; XICE: OCS) (“Oculis” or the “Company”), a global biopharmaceutical company, has issued registered ordinary shares of the Company, each with a nominal value of CHF 0.01, issued out of existing capital band (Kapitalband), for an aggregate of 1,000,000 ordinary shares of the Company (the "New Shares"), recorded as treasury shares. The number of registered shares issued by the Company as per its Articles of Association is 46,443,700, of which 41.7 million shares are outstanding. The New Shares were issued following the Company and Leerink Partners LLC (”Leerink Partners”) entering into a sales agreement (the "Sales Agreement") with respect to an at-the-market offering program on May 8, 2024 under which the Company may offer and sell, from time to time at its sole discretion, ordinary shares of the Company having an aggregate offering price of up to $100 million through Leerink Partners as its sales agent. The Company is

Metasphere Labs Unveils Decentralized Identity System at Consensus 2024 and Announces Carbon Aware Routing Protocol17.5.2024 22:05:00 CEST | Press release

VANCOUVER, British Columbia, May 17, 2024 (GLOBE NEWSWIRE) -- Metasphere Labs Inc. (formerly Looking Glass Labs Ltd., "Metasphere" or the "Company") (Cboe Canada: LABZ) (OTC: LABZF) (FRA: H1N) is thrilled to announce its participation in Consensus 2024 alongside Bot Ventures Inc. (“Bot Ventures”), where they will unveil an early demonstration of their innovative decentralized identity and domain name system. This platform utilizes Bitcoin blockchain technology to enhance online security and trust through decentralized digital identity solutions. Parties interested in seeing a demonstration of the prototype can book a meeting at Metasphere's private suite by contacting Natasha Ingram at info@metasphere.earth. New Carbon Aware Routing Protocol Initiative In addition to the demonstration, the Company is excited to announce a pioneering initiative to develop a carbon aware routing protocol for computer networks and the Internet. This protocol will enable Internet Service Providers (ISPs) a

HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye