
Selskabsmeddelelse – 1. kvartal 2024
3.5.2024 07:31:00 CEST | GlobeNewswire by notified | pressemeddelelse
Selskabsmeddelelse – 1. kvartal 2024
Administrerende direktør Kamilla Hammerich Skytte udtaler om 1. kvartal 2024:
“Realkredit Danmark opnåede et stabilt resultat i 1. kvartal 2024 på 1.005 mio. kr. Den positive udvikling i toplinjen skyldtes det højere renteniveau. Periodens resultat faldt med 58 mio. kr. som følge af øgede modelbaserede nedskrivninger på udlån.
Aktiviteten på boligmarkedet var som ventet lav i starten af året som følge af boligskattereformen, der betød, at en del bolighandler var blevet fremskyndet til slutningen af 2023. Der var dog en stigning i antallet af bolighandler hen mod slutningen af kvartalet. Forventningen til 2024 er, at vi generelt kommer til at se moderate stigninger i boligpriserne på landsplan. Pæne lønstigninger, og dermed en genvunden købekraft, vil sammen med lav ledighed og udsigt til fornuftig økonomisk aktivitet i samfundet have en positiv afsmitning på boligmarkedet. Omvendt er renteniveauet væsentligt højere end for få år siden, ligesom købekraften endnu ikke er tilbage til niveauet før de kraftige inflationsstigninger, hvilket vil være med til at lægge en dæmper på prisudviklingen og aktiviteten på boligmarkedet.
Ligesom privatmarkedet har erhvervsmarkedet været præget af faldende aktivitet den seneste tid, hvor køber og sælger har haft svært ved at finde hinanden. I 1. kvartal så vi en nedgang i efterspørgslen efter grøn finansiering af erhvervsejendomme, som i et vist omfang hænger sammen med, at der har været handlet færre investeringsejendomme og at færre nyopførte ejendomme er kommet på markedet. Ejendomskunderne har i stigende omfang fokus på den grønne omstilling, kravene til ESG-rapportering og EU-kommissionens nyligt godkendte bygningsdirektiv (EBPD). I 1. kvartal bidrog vi til lanceringen af et brancheinitiativ til standardisering af ESG-rapporteringen for ejendomsselskaber for at gøre rapportering lettere og billigere for den enkelte ejendomsejer – et initiativ, som vi fortsat støtter op om. Vi arbejder fortsat på at styrke vores rådgivning om grøn finansiering til privatkunder.
Som led i Danske Bank-koncernens Forward ’28 strategi, arbejder vi blandt andet på at styrke vores rådgivning og finansielle løsninger inden for boligfinansiering på tværs af bank og realkreditinstitut for at sikre, at kunderne får de bedste og mest konkurrencedygtige løsninger.”
Realkreditmarkedet
Den danske økonomi ville i lighed med de andre europæiske økonomier reelt set være stagnerende, hvis ikke det var for Novo Nordisks vækst, som skubber det generelle aktivitetsniveau opad. I den øvrige industrisektor og inden for boligbyggeriet er aktivitetsniveauet faldende.
Trods opbremsningen i økonomien er beskæftigelsen fortsat steget, og det har øget husholdningernes indtægter samlet set, samtidig med at inflationspresset er aftaget. Det underliggende inflationspres er dog stadig relativt højt i Danmark og i euroområdet, og vi vil derfor næppe se et væsentligt fald i realkreditrenterne i nær fremtid.
Der var nedgang på boligmarkedet i januar som følge af faldende aktivitet og faldende boligpriser. Dette var som forventet, idet boligskattereformen betød, at en del hushandler var blevet fremskyndet til 2023. Der var dog nogen forbedring af aktiviteten i februar, og priserne på enfamilieshuse var stabile, mens der var en lille stigning i priserne på ejerlejligheder – også i København.
Det viser, at boligmarkedet udvikler sig tilfredsstillende i kølvandet på overgangen til den nye boligskatteordning, hvilket også underbygger vores forventning om, at huspriserne generelt vil stige i hele Danmark i 2024. Det er dog stadig for tidligt at afskrive risikoen for et fald i priserne på ejerlejligheder i København, særligt i første halvdel af året. Dette skyldes, at priserne er steget med lige over 10 pct. hen over det seneste år samt kombinationen af at købere jagtede hushandler for at opnå skatterabatten i 2023, en højere boligskat for nye købere i 2024 og en boligbyrde, der er tæt på et rekordhøjt niveau.
På markedet for erhvervsejendomme er aktiviteten fortsat relativt lav. Det højere renteniveau har øget usikkerheden om prisfastsættelsen af ejendommene, og det er en udfordring for potentielle købere og sælgere at finde hinanden i markedet. Dog holder de gode makroøkonomiske forhold hånden under både tomgangsprocenten og udlejningspriserne.
1. kvartal 2024
Realkredit Danmark-koncernen opnåede et resultat efter skat på 1.005 mio. kr. i 1. kvartal 2024 mod 1.063 mio. kr. i samme periode i 2023. Toplinjen steg, primært som følge af det højere renteniveau, dog blev denne stigning mere end modsvaret af højere modelbaserede nedskrivninger.
Omkostningerne steg til 278 mio. kr. mod 252 mio. kr. i 1.kvartal 2023. Stigningen skyldtes hovedsageligt omkostninger til det fortsatte arbejde på compliance-området.
Kreditkvaliteten var fortsat solid, og nedskrivninger på udlån udgjorde 199 mio. kr. i 1. kvartal 2024 mod 52 mio. kr. i 1. kvartal 2023. Nedskrivningsniveauet var påvirket af en planlagt modelbaseret ændring på DKK 100 mio. kr. samt en justering af de modelberegnede nedskrivninger på 40 mio. kr., der primært kunne henføres til landbrugssegmentet og som blev foretaget for at imødegå effekten af en potentiel CO2-beskatning. Korrektivkontoen udgjorde pr. 31. marts 2024 2.898 mio. kr. mod 2.738 mio. kr. pr. 31. december 2023.
De stigende renter på realkreditlån har skabt større konverteringsaktivitet, selvom niveauet er fladet ud. Vores kunder nedbragte den nominelle restgæld med 0,8 mia. kr. i 1. kvartal 2024. Realkreditudlån opgjort i nominel værdi faldt med 5,0 mia. kr. i 1. kvartal 2024. Bruttoudlånet udgjorde 23 mia. kr. mod 31 mia. kr. i 1. kvartal 2023. Det samlede grønne udlån udgjorde 27,3 mia. kr. pr. 31. marts 2024.
Realkredit Danmark har en egenbeholdning på 51,8 mia. kr., hvoraf 31,6 mia. kr. forvaltes gennem en hold-til-udløb portefølje. Porteføljen indregnes til amortiseret kostpris, og pr. 31. marts 2024 var markedsværdien 0,9 mia. kr. lavere mod 0,8 mia. kr. pr. 31. december 2023.
Det Systemiske Risikoråd har anbefalet, at der aktiveres en systemisk buffer på 7 pct. for eksponeringer mod ejendomsselskaber. Som følge heraf vil der være et øget krav til Realkredit Danmarks kapitalbuffer i 2024. Den præcise effekt kendes dog ikke endnu. Med henblik på at sikre den bedst mulige kapitalstruktur udbetales der derfor først udbytte for 2023 senere i 2024.
Realkredit Danmark forventer, at nettoresultatet for 2024 bliver noget lavere end i 2023, hovedsageligt som følge af et normaliseret nedskrivningsniveau.
Kontaktperson: Administrerende direktør Kamilla Hammerich Skytte, telefon 45 13 20 82.
Hovedtal – Realkredit Danmark-koncernen
| PERIODENS RESULTAT | 1. kvt. | 1. kvt. | Indeks | 1. kvt. | 4. kvt. | 3. kvt. | 2. kvt. | 1. kvt. | Året |
| Mio. kr. | 2024 | 2023 | 24/23 | 2024 | 2023 | 2023 | 2023 | 2023 | 2023 |
| Bidragsindtægter | 1.387 | 1.410 | 98 | 1.387 | 1.393 | 1.394 | 1.396 | 1.410 | 5.593 |
| Nettorenteindtægter | 367 | 158 | 232 | 367 | 390 | 314 | 252 | 158 | 1.114 |
| Nettogebyrer | 50 | 52 | 96 | 50 | 15 | -87 | -50 | 52 | -70 |
| Beholdningsindtægter | 11 | 86 | 13 | 11 | 44 | 42 | 11 | 86 | 183 |
| Øvrige indtægter | 20 | 19 | 105 | 20 | 22 | 23 | 20 | 19 | 84 |
| Indtægter i alt | 1.835 | 1.725 | 106 | 1.835 | 1.864 | 1.686 | 1.629 | 1.725 | 6.904 |
| Omkostninger | 278 | 252 | 110 | 278 | 289 | 250 | 264 | 252 | 1.055 |
| Resultat før nedskrivninger på udlån | 1.557 | 1.473 | 106 | 1.557 | 1.575 | 1.436 | 1.365 | 1.473 | 5.849 |
| Nedskrivninger på udlån | 199 | 52 | 383 | 199 | -96 | -4 | -66 | 52 | -114 |
| Resultat før skat | 1.358 | 1.421 | 96 | 1.358 | 1.671 | 1.440 | 1.431 | 1.421 | 5.963 |
| Skat | 353 | 358 | 99 | 353 | 495 | 363 | 353 | 358 | 1.569 |
| Periodens resultat | 1.005 | 1.063 | 95 | 1.005 | 1.176 | 1.077 | 1.078 | 1.063 | 4.394 |
| BALANCE (ULTIMO) | |||||||||
| Mio. kr. | |||||||||
| Tilgodehavender hos kreditinstitutter mv. | 16.632 | 13.491 | 123 | 16.632 | 11.618 | 13.759 | 6.877 | 13.491 | 11.618 |
| Realkreditudlån | 746.880 | 729.966 | 102 | 746.880 | 753.624 | 726.741 | 725.360 | 729.966 | 753.624 |
| Obligationer og aktier mv. | 53.949 | 47.668 | 113 | 53.949 | 49.580 | 45.827 | 47.559 | 47.668 | 49.580 |
| Øvrige aktiver | 2.888 | 1.834 | 157 | 2.888 | 1.441 | 1.803 | 1.470 | 1.834 | 1.441 |
| Aktiver i alt | 820.349 | 792.959 | 103 | 820.349 | 816.263 | 788.130 | 781.266 | 792.959 | 816.263 |
| Gæld til kreditinstitutter mv | 2.005 | 2.000 | 100 | 2.005 | 2.000 | 2.000 | 2.000 | 2.000 | 2.000 |
| Udstedte realkreditobligationer | 760.589 | 737.694 | 103 | 760.589 | 756.509 | 728.989 | 725.714 | 737.694 | 756.509 |
| Øvrige passiver | 6.529 | 6.312 | 103 | 6.529 | 7.531 | 8.064 | 5.548 | 6.312 | 7.531 |
| Egenkapital | 51.226 | 46.953 | 109 | 51.226 | 50.223 | 49.077 | 48.004 | 46.953 | 50.223 |
| Forpligtelser og egenkapital i alt | 820.349 | 792.959 | 103 | 820.349 | 816.263 | 788.130 | 781.266 | 792.959 | 816.263 |
| NØGLETAL | |||||||||
| Periodens resultat i % p.a. | |||||||||
| af gns. egenkapital | 7,9 | 8,8 | 7,9 | 9,5 | 8,9 | 9,1 | 8,8 | 8,8 | |
| Nedskrivninger i % p.a. | |||||||||
| af realkreditudlån | 0,11 | 0,03 | 0,11 | -0,05 | -0,01 | -0,04 | 0,03 | -0,02 | |
| Omkostninger i % af indtægter | 15,1 | 14,6 | 15,1 | 15,5 | 14,8 | 16,2 | 14,6 | 15,3 | |
| Kapitalprocent | 31,4 | 28,8 | 31,4 | 31,5 | 29,3 | 29,1 | 28,8 | 31,5 | |
| Kernekapitalprocent | 31,4 | 28,3 | 31,4 | 31,1 | 28,8 | 28,6 | 28,3 | 31,1 | |
| Realkreditudlån, nominel værdi | 801.172 | 802.883 | 801.172 | 806.154 | 807.956 | 804.362 | 802.883 | 806.154 | |
| Heltidsmedarbejdere, ultimo | 224 | 228 | 224 | 229 | 231 | 229 | 228 | 229 |
Selskabsmeddelelsen for 1. kvartal 2024 er ikke præsenteret i overensstemmelse med IAS 34 ”Interim Financial Reporting” som godkendt af EU samt i overensstemmelse med yderligere danske oplysningskrav til delårsrapporter for udstedere af børsnoterede obligationer.
Selskabsmeddelelsen for 1.kvartal 2024 er oversat fra den originale selskabsmeddelelse på engelsk ”Company announcement for the first quarter of 2024”. I tilfælde af uoverensstemmelser er den engelske version gældende.
Vedhæftet fil
For at se dette indhold fra www.globenewswire.com, så skal du give din accept på toppen af denne side.For at se dette indhold fra ml-eu.globenewswire.com, så skal du give din accept på toppen af denne side.
Information om GlobeNewswire by notified
GlobeNewswire by notified is one of the world's largest newswire distribution networks, specializing in the delivery of corporate press releases financial disclosures and multimedia content to the media, investment community, individual investors and the general public.
Følg pressemeddelelser fra GlobeNewswire by notified
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra GlobeNewswire by notified
Iveco Group signs a 150 million euro term loan facility with Cassa Depositi e Prestiti to support investments in research, development and innovation11.6.2024 12:00:00 CEST | Press release
Turin, 11th June 2024. Iveco Group N.V. (EXM: IVG), a global automotive leader active in the Commercial & Specialty Vehicles, Powertrain and related Financial Services arenas, has successfully signed a term loan facility of 150 million euros with Cassa Depositi e Prestiti (CDP), for the creation of new projects in Italy dedicated to research, development and innovation. In detail, through the resources made available by CDP, Iveco Group will develop innovative technologies and architectures in the field of electric propulsion and further develop solutions for autonomous driving, digitalisation and vehicle connectivity aimed at increasing efficiency, safety, driving comfort and productivity. The financed investments, which will have a 5-year amortising profile, will be made by Iveco Group in Italy by the end of 2025. Iveco Group N.V. (EXM: IVG) is the home of unique people and brands that power your business and mission to advance a more sustainable society. The eight brands are each a
DSV, 1115 - SHARE BUYBACK IN DSV A/S11.6.2024 11:22:17 CEST | Press release
Company Announcement No. 1115 On 24 April 2024, we initiated a share buyback programme, as described in Company Announcement No. 1104. According to the programme, the company will in the period from 24 April 2024 until 23 July 2024 purchase own shares up to a maximum value of DKK 1,000 million, and no more than 1,700,000 shares, corresponding to 0.79% of the share capital at commencement of the programme. The programme has been implemented in accordance with Regulation No. 596/2014 of the European Parliament and Council of 16 April 2014 (“MAR”) (save for the rules on share buyback programmes set out in MAR article 5) and the Commission Delegated Regulation (EU) 2016/1052, also referred to as the Safe Harbour rules. Trading dayNumber of shares bought backAverage transaction priceAmount DKKAccumulated trading for days 1-25478,1001,023.01489,100,86026:3 June 20247,0001,050.597,354,13027:4 June 20245,0001,055.705,278,50028:6 June20243,0001,096.273,288,81029:7 June 20244,0001,106.174,424,68
Landsbankinn hf.: Offering of covered bonds11.6.2024 11:16:36 CEST | Press release
Landsbankinn will offer covered bonds for sale via auction held on Thursday 13 June at 15:00. An inflation-linked series, LBANK CBI 30, will be offered for sale. In connection with the auction, a covered bond exchange offering will take place, where holders of the inflation-linked series LBANK CBI 24 can sell the covered bonds in the series against covered bonds bought in the above-mentioned auction. The clean price of the bonds is predefined at 99,594. Expected settlement date is 20 June 2024. Covered bonds issued by Landsbankinn are rated A+ with stable outlook by S&P Global Ratings. Landsbankinn Capital Markets will manage the auction. For further information, please call +354 410 7330 or email verdbrefamidlun@landsbankinn.is.
Relay42 unlocks customer intelligence with a new insights and reporting module, powered by Amazon QuickSight11.6.2024 11:00:00 CEST | Press release
AMSTERDAM, June 11, 2024 (GLOBE NEWSWIRE) -- Relay42, a leading European Customer Data Platform (CDP), is leveraging Amazon QuickSight to power its new real-time customer intelligence, reporting, and dashboard module. Harnessing the breadth and quality of customer data, the new Insights module empowers marketing teams to dive deep into customer behaviors and gain invaluable insights into the performance of their marketing programs across all online, offline, paid, and owned marketing channels. Preview of the Relay42 Insights module, in pre-beta version Key capabilities of the Relay42 Insights module include: Deep insights into customer behaviors: With the Relay42 Insights module, marketers can ask unlimited questions about their data and gain a deeper understanding of how to serve their customers more effectively. Simplicity with AI-powered querying: Marketers can use artificial intelligence to query their data using natural language search, reducing the reliance on data scientists. Us
Metasphere Labs Announces X Spaces Event on the Topic of Green Bitcoin Mining and Sound Money for Sustainability11.6.2024 10:30:00 CEST | Press release
VANCOUVER, British Columbia, June 11, 2024 (GLOBE NEWSWIRE) -- Metasphere Labs Inc. (formerly Looking Glass Labs Ltd., "Metasphere Labs" or the "Company") (Cboe Canada: LABZ) (OTC: LABZF) (FRA: H1N) is thrilled to announce an engaging Twitter Spaces event on Green Bitcoin mining, energy markets, and sustainability on July 3, 2024 at 2 p.m. ET. Follow us on X at MetasphereLabs for updates and to join the event. What We'll Discuss Bitcoin Mining Basics: Understand the fundamentals of Bitcoin mining.Energy Market Dynamics: Explore how Bitcoin mining interacts with energy markets.Sustainable Innovations: Learn about our efforts to promote sustainability in Bitcoin mining.Sound Money: Discover how tamper-proof currency can enhance stability.Efficient Payment Rails: See how fast, neutral payment systems support humanitarian projects.Carbon Footprint: Compare Bitcoin's environmental impact with traditional banking. "We're excited to host this event and dive into the critical topics of Bitcoin
GlobeNewswire by notified