GlobeNewswire by notified

God kundeaktivitet sikrer fremskridt i kerneforretningen under meget usikre markedsvilkår. Resultat efter skat på 21,3 mia. kr. og RoE på 12,7 pct. Foreslået udbytte på 7,5 kr. pr. aktie og igangsættelse af aktietilbagekøbsprogram

2.2.2024 07:30:00 CET | GlobeNewswire by notified | pressemeddelelse

Del
Pressemeddelelse

Danske Bank
Holmens Kanal 2-12
1092 København K
Tlf. 45 14 14 00



2. februar 2024

God kundeaktivitet sikrer fremskridt i kerneforretningen under meget usikre markedsvilkår
Resultat efter skat på 21,3 mia. kr. og egenkapitalforrentning på 12,7 pct. for året
Foreslået udbytte på 7,5 kr. pr. aktie og igangsættelse af aktietilbagekøbsprogram

Danske Bank har offentliggjort årsrapport for 2023.

Administrerende direktør Carsten Egeriis udtaler i forbindelse med regnskabet:

”2023 var et uforudsigeligt og udfordrende år at navigere i for os alle, og vores kunder gjorde i stor udstrækning brug af vores ekspertrådgivning, digitale løsninger og attraktive finansieringsmuligheder. På den baggrund gjorde vi store fremskridt på tværs af vores diversificerede forretning, og de samlede indtægter steg således 25 pct.

I takt med at renteniveauet er steget, hvilket også har haft en positiv effekt på nettorenteindtægterne, har vi lanceret en række attraktive opsparings- og investeringsprodukter, som kunderne har taget godt imod. Interessen blev afspejlet i både stigende indlån og god investeringsaktivitet, og der var fortsat en positiv udvikling i vores privatkundeforretning i Danmark, hvor vi også så et øget bankudlån og en stigende kundetilfredshed.

Handelsindtægterne steg markant i 2023 som følge af vores ændrede rentemarkedsstrategi, mens gebyrindtægterne på trods af den afdæmpede aktivitet på boligmarkedet var robuste som følge af aktivitetsdrevne gebyrer og øget aktivitet på kapitalmarkederne. Omkostningerne udviklede sig fortsat i nedadgående retning på grund af vores fortsatte bestræbelser på at øge effektiviteten og vores stramme omkostningsfokus. Kombineret med lave nedskrivninger som udløber af udlånsporteføljens høje kreditkvalitet betyder det, at vi har forbedret lønsomheden markant.”

Rapporten er tilgængelig på www.danskebank.com. Her følger udvalgte hovedpunkter:

2023 i forhold til 2022
Indtægter i alt på 52,4 mia. kr. (stigning på 25 pct.)
Driftsomkostninger på 25,4 mia. kr. (fald på 4 pct.)
Nedskrivninger på udlån på 262 mio. kr. (2022: 1,6 mia. kr.)
Resultat efter skat på 21,3 mia. kr. (2022: -4,6 mia. kr.)
Egenkapitalforrentning på 12,7 pct. (2022: 6,5 pct. eksklusive hensættelse vedrørende Estlandsagen og nedskrivning på goodwill)
Solidt kapitalgrundlag med en kapitalprocent på 23,1 pct. og en egentlig kernekapitalprocent på 18,8 pct.

Udfordrende makroøkonomiske vilkår, men bedre end forventet
I 2023 tiltog de geopolitiske spændinger og usikkerheden, senest på grund af en regional konflikt i Mellemøsten. Trods de udfordrende markedsvilkår ser det i stigende grad ud til, at den globale økonomi vil opleve en blød landing, at inflationen vil falde hurtigere end forventet, og at den økonomiske vækst vil stagnere snarere end falde. Det er værd at bemærke, at forventningerne til den makroøkonomiske udvikling blev mere positive hen mod årets afslutning, særligt i Danmark. Inflationspresset aftog, og arbejdsmarkederne i de nordiske lande var robuste. Ikke desto mindre var aktiviteten på boligmarkedet afdæmpet i 2023, hvilket påvirkede kreditefterspørgslen og det kundedrevne aktivitetsniveau i forretningsenhederne negativt. Selvom forventningerne til den makroøkonomiske udvikling er forbedret, og kreditkvaliteten af vores udlånsportefølje er stærk, skal man holde sig for øje, at udviklingen fortsat er usikker, og at vi endnu ikke har set den fulde effekt af det højere renteniveau. Desuden begyndte vi ved årets udgang at se en vis forringelse af kreditkvaliteten i de brancher, der først mærker rentestigningerne. Vi har derfor fortsat en forsigtig tilgang, der inkluderer væsentlige buffere.

I en usikker tid for både banken og kunderne har vi med vores solide kapitalposition kunnet være en stærk finansiel partner for kunderne og har fortsat støttet dem med risikostyringsekspertise og ekspertrådgivning.

Solid indtjening i et mere gunstigt rentemiljø
Vi forbedrede vores lønsomhed på baggrund af et godt momentum i forretningen, højere renter og bedre makroøkonomiske vilkår end forventet. Egenkapitalforrentningen steg således fra 6,5 pct. til 12,7 pct.

Vi stræber efter altid at kunne tilbyde vores kunder attraktive produkter og services til konkurrencedygtige priser og hævede derfor i 2. halvår indlånsrenten på betalings- og opsparingskonti på tværs af vores markeder. Der var en stærk udvikling i nettorenteindtægterne som følge af højere indtægter fra indlån, der blev skabt på baggrund af vores pristiltag og renteudviklingen samt udviklingen af nye produkter.

Nettogebyrindtægterne var lavere end i 2022. Nettogebyrindtægterne steg dog i 2. halvår 2023 som følge af stigende aktivitet på kapitalmarkederne, stabil investeringsaktivitet og stigende aktivitet på boligmarkedet mod slutningen af året, omend stadig fra et lavt niveau, kombineret med at kunderne skifter fra realkreditlån over mod banklån.

Handelsindtægterne steg på baggrund af den rentemarkedsstrategi, der blev implementeret i Large Corporates & Institutions mod slutningen af 2022 og god kundeaktivitet.

Resultat af forsikringsaktiviteter steg, særligt hen mod årets slutning. Stigningen skyldtes primært en mere positiv udvikling på de finansielle markeder i 2023, som dog delvist blev modsvaret af et højere skadesniveau i syge- og ulykkesforretningen.

De underliggende omkostninger udviklede sig fortsat som forventet for året som helhed og faldt 4 pct. i forhold til 2022.

Nedskrivningsniveauet afspejler vores fokus på at restrukturere engagementer, primært med kunder i olie-, gas- og offshore-sektoren, samt at vi fortsat kan tilbageføre nedskrivninger foretaget under pandemien, og begge dele bidrog til en generelt stabil kreditkvalitet. Nedskrivninger vedrørende kernesegmenterne var lave i 2023.

Samlet set sluttede vi året med samme positive momentum, som vi så i årets første tre kvartaler. Dette førte til en stigning i de samlede indtægter på 25 pct. og et resultat efter skat på 21,3 mia. kr. for året.

”2023 var et år med både stor usikkerhed og fortsat forretningsmæssigt momentum, og vores kunder har brugt os som en stærk finansiel partner. Dette bidrog sammen med vores diversificerede forretningsmodel til en stigning i de samlede indtægter på 25 pct. Samtidig faldt omkostningerne fortsat, og omkostningsprocenten faldt fra 63,4 pct. til 48,5 pct.

Udlånsporteføljens stærke kreditkvalitet afspejles i lave nedskrivninger. Det nuværende lave niveau ændrer dog ikke ved vores forventning om, at vi vil se øgede tab i den nærmeste fremtid, fordi nedskrivningsniveauet er forbundet med høj usikkerhed i 2024. Vi vil fortsat støtte vores kunder med udgangspunkt i relevant rådgivning og en stærk balance. Slutteligt er Bedre Bank-strategien nu afsluttet. Vi har langt overgået de finansielle målsætninger og har dermed skabt et solidt grundlag for at kunne indfri vores nuværende strategiske ambitioner, udtaler Stephan Engels, CFO.

I mål med Bedre Bank-strategien
Vi har nu afsluttet vores Bedre Bank-strategi, som siden 2019 har været vores løftestang til at skabe en bedre bank til gavn for alle vores interessenter. Vi har overgået både de finansielle målsætninger og langt de fleste af de andre mål, som vi satte os. Men endnu vigtigere har vi gjort gode fremskridt i forhold til de fire strategiske ambitioner, vi satte os for kunderne, medarbejderne, samfundet og aktionærerne. Alle områder har dannet grundlaget for vores Forward ’28-strategi, også de områder, hvor vi har gjort fremskridt, men ikke har nået vores mål, og vi vil bruge vores erfaringer fra Bedre Bank-strategien til at sikre, at vi indfrier vores nye strategiske ambitioner.

Bankens ambitiøse Forward ’28-strategi er søsat
I juni 2023 annoncerede vi vores Forward ’28-strategi. Med den nye strategi har vi en klar ambition om fortsat at styrke vores position som en førende bank i Norden i en digital tidsalder og med et skærpet fokus på prioriterede kundesegmenter. For at understøtte dette vil vi foretage væsentlige investeringer i vores tilbud til kunder ved at øge investeringerne i vores kernekompetencer inden for digitale platforme, ekspertrådgivning og bæredygtighed.

Vi har derudover indgået et strategisk samarbejde med Infosys med henblik på at accelerere vores digitale og teknologiske transformation i henhold til Forward ’28-strategien. Desuden har vi for nylig offentliggjort en aftale med Backbase, der skal give bankens kunder den bedste digitale kundeoplevelse og de nyeste innovative løsninger.

”2023 markerer afslutningen på vores Bedre Bank-strategi. Vi har gennemført en række grundlæggende ændringer af banken, som har hjulpet os med at transformere vores kultur, forbedre vores strukturer og styrke det forretningsmæssige momentum. Desuden har vi været i stand til at genoptage udlodningen af kapital, hvilket viser, at vi er en sund bank. Vi fokuserer nu på at eksekvere på vores nye Forward ’28-strategi og har en klar ambition om, at Danske Bank skal være en førende bank i en digital tidsalder til gavn for alle vores interessenter,” siger Carsten Egeriis.

En førende bank inden for bæredygtig finans
I 2023 nåede vi i mål med vores bæredygtighedsstrategi 2023, som vi lancerede i 2020 som led i vores ambition om at være en førende bank inden for bæredygtig finans i de nordiske lande.

Et af hovedformålene med strategien var at øge finansiering af og investeringer i den bæredygtige omstilling. I løbet af de fire år, som strategien har omfattet, har vi øget den bæredygtige finansiering til 365 mia. kr. (2022: 273 mia. kr.) og investeret 53 mia. kr. (2022: 52 mia. kr.) i fonde med bæredygtighedsmål.

I Forward ’28-strategien indgår bæredygtighed også som et af vores fire fokusområder, og den nye strategi afspejler vores overordnede ambition om at være en førende bank i forhold til at understøtte den bæredygtige omstilling for private, virksomheder og de nordiske samfund generelt. For at nå det mål vil vi fortsat udvikle bæredygtighedsrelaterede produkter og services og styre bæredygtighedsrisiciene i vores forretning.

Kapitaludlodning for 2023
På baggrund af det tilfredsstillende resultat for 2023 og koncernens solide kapitalgrundlag foreslår bestyrelsen et udbytte for 2. halvår 2023 på 7,5 kr. pr. aktie. Dette er i tillæg til det foreløbige udbytte på 7 kr. pr. aktie for 1. halvår 2023. Således vil den samlede udbyttebetaling for 2023 udgøre 14,5 kr. pr. aktie, svarende til 59 pct. af årets resultat. Bestyrelsen har besluttet at igangsætte et aktietilbagekøbsprogram på 5,5 mia. kr., svarende til en samlet udlodningsprocent på 85 pct. inklusive udbyttet for 2023. Tilbagekøbsprogrammet er godkendt af Finanstilsynet og igangsættes den 5. februar 2024. Det vil reducere vores egentlige kernekapitalprocent fra 18,8 til 18,1, men vi vil fortsat ligge over lovkravet.

At skabe værdi for aktionærerne er af afgørende betydning på samme måde som at skabe værdi for kunder, medarbejdere og det samfund, vi er en del af. Det er en forudsætning for vores långivning og forretning, at vi kan få kapital fra aktionærer. Og vores kapitaludlodning gavner både de store professionelle investorer, stort set alle større danske pensionskasser og de private investorer. Blandt vores aktionærer er der mere end 175.000 privatpersoner i Danmark, som har valgt at investere en del af deres opsparing i Danske Bank-aktier.

Forventninger til den finansielle udvikling i 2024
Årets resultat for 2024 forventes at være på 20-22 mia. kr.

”Resultatet for 2024 forventes at afspejle vores fremskridt i forhold til de finansielle ambitioner for 2026. De samlede indtægter forventes at stige i 2024 på baggrund af højere indtægter fra kerneforretningen og vores fortsatte indsats for at drive det forretningsmæssige momentum, mens driftsomkostningerne forventes at afspejle et fortsat fokus på omkostningsstyring og øgede investeringer i overensstemmelse med vores finansielle mål for 2026,” siger Stephan Engels.

Forventningerne er forbundet med usikkerhed og afhænger af de makroøkonomiske forhold.

Danske Bank

Kontaktperson: Stefan Singh Kailay, pressechef, telefon 45 14 14 00

For yderligere information om Danske Banks regnskab henvises til www.danskebank.com/regnskab.


Vedhæftede filer

For at se dette indhold fra www.globenewswire.com, så skal du give din accept på toppen af denne side.
For at se dette indhold fra ml-eu.globenewswire.com, så skal du give din accept på toppen af denne side.

Information om GlobeNewswire by notified

GlobeNewswire by notified
GlobeNewswire by notified
One Liberty Plaza - 165 Broadway
NY 10006 New York

https://notified.com

GlobeNewswire by notified is one of the world's largest newswire distribution networks, specializing in the delivery of corporate press releases financial disclosures and multimedia content to the media, investment community, individual investors and the general public.

Følg pressemeddelelser fra GlobeNewswire by notified

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra GlobeNewswire by notified

Iveco Group signs a 150 million euro term loan facility with Cassa Depositi e Prestiti to support investments in research, development and innovation11.6.2024 12:00:00 CEST | Press release

Turin, 11th June 2024. Iveco Group N.V. (EXM: IVG), a global automotive leader active in the Commercial & Specialty Vehicles, Powertrain and related Financial Services arenas, has successfully signed a term loan facility of 150 million euros with Cassa Depositi e Prestiti (CDP), for the creation of new projects in Italy dedicated to research, development and innovation. In detail, through the resources made available by CDP, Iveco Group will develop innovative technologies and architectures in the field of electric propulsion and further develop solutions for autonomous driving, digitalisation and vehicle connectivity aimed at increasing efficiency, safety, driving comfort and productivity. The financed investments, which will have a 5-year amortising profile, will be made by Iveco Group in Italy by the end of 2025. Iveco Group N.V. (EXM: IVG) is the home of unique people and brands that power your business and mission to advance a more sustainable society. The eight brands are each a

DSV, 1115 - SHARE BUYBACK IN DSV A/S11.6.2024 11:22:17 CEST | Press release

Company Announcement No. 1115 On 24 April 2024, we initiated a share buyback programme, as described in Company Announcement No. 1104. According to the programme, the company will in the period from 24 April 2024 until 23 July 2024 purchase own shares up to a maximum value of DKK 1,000 million, and no more than 1,700,000 shares, corresponding to 0.79% of the share capital at commencement of the programme. The programme has been implemented in accordance with Regulation No. 596/2014 of the European Parliament and Council of 16 April 2014 (“MAR”) (save for the rules on share buyback programmes set out in MAR article 5) and the Commission Delegated Regulation (EU) 2016/1052, also referred to as the Safe Harbour rules. Trading dayNumber of shares bought backAverage transaction priceAmount DKKAccumulated trading for days 1-25478,1001,023.01489,100,86026:3 June 20247,0001,050.597,354,13027:4 June 20245,0001,055.705,278,50028:6 June20243,0001,096.273,288,81029:7 June 20244,0001,106.174,424,68

Landsbankinn hf.: Offering of covered bonds11.6.2024 11:16:36 CEST | Press release

Landsbankinn will offer covered bonds for sale via auction held on Thursday 13 June at 15:00. An inflation-linked series, LBANK CBI 30, will be offered for sale. In connection with the auction, a covered bond exchange offering will take place, where holders of the inflation-linked series LBANK CBI 24 can sell the covered bonds in the series against covered bonds bought in the above-mentioned auction. The clean price of the bonds is predefined at 99,594. Expected settlement date is 20 June 2024. Covered bonds issued by Landsbankinn are rated A+ with stable outlook by S&P Global Ratings. Landsbankinn Capital Markets will manage the auction. For further information, please call +354 410 7330 or email verdbrefamidlun@landsbankinn.is.

Relay42 unlocks customer intelligence with a new insights and reporting module, powered by Amazon QuickSight11.6.2024 11:00:00 CEST | Press release

AMSTERDAM, June 11, 2024 (GLOBE NEWSWIRE) -- Relay42, a leading European Customer Data Platform (CDP), is leveraging Amazon QuickSight to power its new real-time customer intelligence, reporting, and dashboard module. Harnessing the breadth and quality of customer data, the new Insights module empowers marketing teams to dive deep into customer behaviors and gain invaluable insights into the performance of their marketing programs across all online, offline, paid, and owned marketing channels. Preview of the Relay42 Insights module, in pre-beta version Key capabilities of the Relay42 Insights module include: Deep insights into customer behaviors: With the Relay42 Insights module, marketers can ask unlimited questions about their data and gain a deeper understanding of how to serve their customers more effectively. Simplicity with AI-powered querying: Marketers can use artificial intelligence to query their data using natural language search, reducing the reliance on data scientists. Us

Metasphere Labs Announces X Spaces Event on the Topic of Green Bitcoin Mining and Sound Money for Sustainability11.6.2024 10:30:00 CEST | Press release

VANCOUVER, British Columbia, June 11, 2024 (GLOBE NEWSWIRE) -- Metasphere Labs Inc. (formerly Looking Glass Labs Ltd., "Metasphere Labs" or the "Company") (Cboe Canada: LABZ) (OTC: LABZF) (FRA: H1N) is thrilled to announce an engaging Twitter Spaces event on Green Bitcoin mining, energy markets, and sustainability on July 3, 2024 at 2 p.m. ET. Follow us on X at MetasphereLabs for updates and to join the event. What We'll Discuss Bitcoin Mining Basics: Understand the fundamentals of Bitcoin mining.Energy Market Dynamics: Explore how Bitcoin mining interacts with energy markets.Sustainable Innovations: Learn about our efforts to promote sustainability in Bitcoin mining.Sound Money: Discover how tamper-proof currency can enhance stability.Efficient Payment Rails: See how fast, neutral payment systems support humanitarian projects.Carbon Footprint: Compare Bitcoin's environmental impact with traditional banking. "We're excited to host this event and dive into the critical topics of Bitcoin

World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye