Pressemelding på Nord-samisk følger nedenfor

Nyleg slo sannings- og forsoningskommisjonen fast at fornorskingspolitikken har hatt alvorlege og langsiktige konsekvensar for samisk kultur og språk, og at fornorskinga framleis går føre seg i Noreg. 

– Samisk kunst og kultur er utruleg viktig og ein sentral del av Noreg. Nasjonale verksemder har også eit ansvar for samisk kunst og kultur. Trass i det veit me alt for lite om korleis kunst- og kulturinstitusjonar i Noreg jobbar med det samiske feltet. No har dei ulike verksemdene eit unikt høve til å bidra i det viktige forsoningsarbeidet ved å auka den kollektive innsikta vår, seier Kristin Danielsen, direktør i Kulturdirektoratet. 

Undersøkinga er eit samarbeid mellom Kulturdirektoratet, Sametinget og Samerådet, og blir gjennomført av Proba samfunnsanalyse.

Kunst og kultur viktig for forsoning

Rapporten frå sannings- og forsoningskommisjonen frå 2023 understrekar at kunst- og kulturverksemder har ei viktig rolle i forsoningsarbeidet, og etterspør meir kunnskap. Kulturdirektoratet, Sametinget og Samerådet har eit særskilt ansvar for å skaffa kunnskap og vil med denne undersøkinga høyra frå kulturverksemdene sjølv. Alle svar vil vera anonyme og det vil ikkje vera mogleg å sjå kven som har svart kva.

– Me er ikkje først og fremst interesserte i kva enkeltinstitusjonar kan eller gjer, men ønskjer overordna kunnskap om korleis det samiske er representert i kunst- og kulturfeltet. Skal me vita, må me spørja. Me ønskjer å forstå kva kulturinstitusjonane jobbar med, men også kva dei vurderer som barrierar og moglegheiter i arbeidet med samisk kunst og kultur. Her finst det ingen rette eller galne svar, og me håpar så mange som mogleg deltek slik at me får eit godt grunnlag for det vidare kunnskapsarbeidet, seier Danielsen. 

Stor interesse, men låg kunnskap

Sametinget og Samerådet meiner det er stort behov for systematisk innsikt og data om feltet, på samiske premissar. Sametinget og Samerådet erfarer at fleire kulturverksemder er interesserte i å arbeida med samisk kunst og kultur, men ønskjer meir kunnskap om korleis dette går føre seg i praksis. Det er også lite kunnskap om korleis verksemdene tileignar seg kompetanse på feltet, og om dei samarbeider med samiske verksemder for å auka kunnskapen og kompetansen sin om samisk kunst og kultur. 

– Samisk kunst og kultur er eit grenseoverskridande felt som ofte jobbar på tvers av både kunstnariske sjangrar og landegrensene i Sápmi. Den er i seg sjølv mangfaldig, med fleire språk og ulike kulturar innanfor den samiske kulturen. Me ser fram til å læra meir om kompetansen om det samiske i kultursektoren og også korleis dei samiske verksemdene bidreg til kompetansen i sektoren, seier Magne Svineng, avdelingsdirektør i Sametinget.

Om undersøkinga: 

Om kort tid vil norske og samiske kunst- og kulturverksemder over heile landet få spørjeundersøkinga i innboksen. Sjølve undersøkinga tek ti minutt å svara på, og ei ekstern referansegruppe beståande av representantar frå ulike kulturinstitusjonar har bidrege i utviklinga av undersøkinga. Spørsmåla dreier seg om kompetansen for verksemdene på samisk kunst- og kultur, korleis dei eventuelt arbeider med å fremja samisk kunst og kultur i utvikling av program og formidling, og kva dei ser på som moglegheiter og barrierar i arbeidet. Dei samiske verksemdene som får undersøkinga, vil få litt andre spørsmål enn dei ikkje-samiske verksemdene. Undersøkinga vil vera i felt i desember. I etterkant av undersøkinga vil Proba samfunnsanalyse gjennomføra følgjande opp intervju med eit utval respondentar for utfyllande innsikt. Resultata frå undersøkinga vil bli presenterte i ein rapport som blir formidla breitt i 2024, på norsk og nordsamisk. Innsikta blir viktig for heile kunst- og kultursektoren, og dessutan Kulturdirektoratets, Sametingets og Samerådet vidare kunnskapsarbeid.

Les meir om undersøkinga og sjå spørsmåla her  

Kulturdirektoráhtta áigu iskat movt kultursuorgi bargá sámi dáidagiin ja kultuvrrain

Juovlamánus ožžot Norgga dáidda- ja kulturdoaimmahusat iskama dan birra movt sii barget sámi dáidagiin ja kultuvrrain. Eanet ipmárdus lea dehálaš viidáset seanadanbargguin mas dáidagis ja kultuvrras leat mearkkašahtti rollat.

Aitto báliid celkkii duohtavuohta ja seanadankommišuvdna ahte dáruiduhttinpolitihkas leat leamašan duođalaš ja guhkesáiggi váikkuhusat sámi kultuvrii ja gillii, ja ahte dáruiduhttin ain dáhpáhuvvá Norggas.

- Sámi dáidda ja kultuvra lea dehálaš ja guovddáš oassi Norggas. Našuvnnalaš ásahusain lea maiddái ovddasvástádus sámi dáidagii ja kultuvrii. Vaikko lea nie, de mii diehtit menddo unnán movt dáidda- ja kulturásahusat Norggas barget sámi surggiin. Dál lea ásahusain earenoamáš vejolašvuohta váikkuhit dán dehálaš seanadanbarggus go buorida min oktasaš ipmárdusa, cealká Kristin Danielsen, direktevra Kulturdirektoráhtas.

Iskan lea ovttasbargu gaskkal Kulturdirektoráhta, Sámedikki ja Sámeráđi, ja čađahuvvo Proba samfunnsanalyse bokte.

Dáidda ja kultuvra leat dehálaččat seanadeapmái

Duohtavuohta ja seanadankommišuvnna raporta 2023 deattuha ahte dáidda- ja kulturásahusain lea dehálaš rolla seanadanbarggus, ja váillahit eanet máhtu. Kulturdirektoráhtas, Sámedikkis ja Sámeráđis lea earenoamáš ovddasvástádus háhkat eanet máhtu ja áigot dáinna iskamiin gulaskuddat kulturásahusaiguin. Buot vástádusat leat anonyma ja ii leat vejolaš oaidnit maid guhte ge lea vástidan.

- Mii eat beroš vuosttažettiin maid ovttaskas ásahus máhttá dahje dahká, muhto háliidit bajitdási dieđu mainna lágiin sámi oassi boahtá ovdan dáidda- ja kultursuorggis. Vai diehtit, de mii fertet jearrat. Mii háliidit ipmirdit mainna kulturásahusat barget, muhto maiddái maid sii árvvoštallet mat cagget ja vejolašvuođaid mat leat go bargá sámi dáidagiin ja kultuvrrain. Dás eai leat rievttes dahje boasttu vástádusat, ja mii sávvat ahte nu máŋggas go vejolaččat oassálastet vai mii oažžut buori vuođu viidáset máhttobargui, cealká Danielsen.

Ollu beroštupmi, muhto unnán máhttu

Sámediggi ja Sámeráđđi oaivvildeaba ahte lea stuora dárbu systemáhtalaš ipmárdussii ja dáhtaide suorggis, sámi eavttuid vuođul. Sámediggi ja Sámeráđđi vásiheaba ahte máŋgga kulturásahusain lea beroštupmi bargat sámi dáidagiin ja kultuvrrain, muhto háliidit eanet máhtu mainna lágiin dat geavatlaččat dáhpáhuvvá. Lea maid unnán máhttu movt ásahusat háhket gelbbolašvuođa suorggis, ja barget go sii ovttas sámi ásahusaiguin lasihit iežaset máhtu ja gelbbolašvuođa sámi dáidaga ja kultuvrra birra.

- Sámi dáidda ja kultuvra lea rájiidrasttildeaddji suorgi mii dávjá bargá rasttil sihke dáiddalaš šáŋŋeriid ja riikarájiid Sámis. Dat lea ieš alddis máŋggadáfot, máŋga giela ja ieš guđet lágan kultuvrrat sámi kultuvrra siste. Mii vuordit oažžut eanet gelbbolašvuođa suorggis, dadjá Magne Svineng, Sámedikki ossodatdirektevra.

Iskkadeami birra: 

Fargga ožžot Norgga ja Sámi dáidda- ja kulturásahusat miehtá riikka jearahallaniskama iežaset e-poastaboksii. Iežas dan iskkadeami ádjána logi minuhta vástidit. Okta olggobeale referánsajoavku mas leat áirasat ieš guđet kulturásahusain, lea leamašan fárus ovdánahttimen iskama. Gažaldagat leat ásahusaid gelbbolašvuođa sámi dáidaga  ja kultuvrra birra, ja movt sii vejolaččat barget ovdánahttit prográmma ja gaskkusteami sámi dáidaga ja kultuvrra birra, ja maid sii oidnet vejolažžan ja ráddjejupmin dien barggus. Sámi ásahusat mat ožžot iskama, ožžot veahá eará gažaldagaid go eará ásahusat. Iskan dáhpáhuvvá juovlamánus. Maŋŋil iskama, de Proba samfunnsanalyse čađaha čuovvolahttin jearahallamiid válljejuvvon vástideddjiiguin vai ožžot dievasmahtti ipmárdusa. Bohtosat iskkadeamis buktojit ovdan raporttas mii gaskkustuvvo viidát 2024 sihke dárogillii ja davvisámegillii. Ipmárdus šaddá dehálaš olles dáidda- ja kultursuorgái, lassin vel Kulturdirektoráhttii, Sámediggái ja Sámeráđđái viidáset máhttobargui.

Loga eanet iskkadeami birra ja geahča gažaldagaid dáppe.