GlobeNewswire by notified

Indkaldelse til ordinær generalforsamling i ROCKWOOL A/S

Del

Selskabsmeddelelse
for ROCKWOOL A/S
Meddelelse nr. 03 – 2023
til Nasdaq Copenhagen

7. marts 2023

INDKALDELSE TIL ORDINÆR GENERALFORSAMLINGI ROCKWOOL A/S

Der indkaldes herved til ordinær generalforsamling, som afholdes

onsdag den 29. marts 2023, kl. 15.00

i Roskilde Kongrescenter, Møllehusvej 15, 4000 Roskilde.

Tilmelding til generalforsamlingen skal ske senest fredag den 24. marts 2023 enten via aktionærportalen på www.rockwool.com/group/aktionaer eller ved indsendelse af udfyldt tilmeldingsblanket til Computershare A/S.

Hele generalforsamlingen vil blive transmitteret direkte via webcast på dansk og engelsk. Information om webcastet og generalforsamlingen kan findes på selskabets hjemmeside, www.rockwool.com/group/ogf. Webcast vil kun omfatte podie og talerstol. Oplysninger omkring indsamling og behandling af persondata i forbindelse med den ordinære generalforsamling kan findes på selskabets hjemmeside, www.rockwool.com/group/ogf.

Dagsordenen for den ordinære generalforsamling er følgende:

1.   Bestyrelsens beretning om selskabets virksomhed i det forløbne regnskabsår.

2.   Forelæggelse af årsrapport med revisionspåtegning.

3.   Godkendelse af årsrapport for det forløbne år samt meddelelse af decharge til direktion og bestyrelse.

4.   Fremlæggelse af og vejledende afstemning om vederlagsrapport.

5.   Godkendelse af bestyrelseshonorar for 2023/2024.

6.   Beslutning om anvendelse af overskud i henhold til det godkendte regnskab.

Bestyrelsen foreslår udlodning af udbytte for regnskabsåret 2022 på 35 DKK pr. aktie á nominelt 10 DKK. Udbyttet udbetales den 3. april 2023 efter generalforsamlingens godkendelse.

7.   Valg af medlemmer til bestyrelsen.

Efter vedtægterne afgår de af generalforsamlingen valgte bestyrelsesmedlemmer hvert år. Valg sker for perioden frem til næste ordinære generalforsamling.

Bestyrelsesmedlem og næstformand, Carsten Bjerg, har meddelt bestyrelsen, at han ikke genopstiller til bestyrelsen på den ordinære generalforsamling.

Bestyrelsen foreslår genvalg af følgende medlemmer af bestyrelsen: Ilse Irene Henne, Rebekka Glasser Herlofsen, Carsten Kähler, Thomas Kähler og Jørgen Tang-Jensen.

Bestyrelsen foreslår derudover valg af Jes Munk Hansen som nyt medlem af bestyrelsen.

En beskrivelse af baggrund og erhverv for de personer, som indstilles til valg af bestyrelsen, samt bestyrelsens motivation for indstilling af kandidaterne, er vedlagt som bilag 1 og kan ses på selskabets hjemmeside, www.rockwool.com/group/ogf.

Såfremt ovennævnte kandidater vælges, forventer bestyrelsen at konstituere sig med Thomas Kähler som formand og Jørgen Tang-Jensen som næstformand.

8.   Valg af revisorer.

Bestyrelsen foreslår genvalg af PricewaterhouseCoopers Statsautoriseret Revisionspartnerselskab som revisor.

9.   Forslag fra bestyrelse eller aktionærer.

Forslag fra bestyrelsen:

9a.        Bemyndigelse til køb af egne aktier.

Bestyrelsen foreslår, at generalforsamlingen meddeler bestyrelsen bemyndigelse til i perioden indtil næste ordinære generalforsamling at lade selskabet erhverve egne aktier, såvel A-aktier som B-aktier, med en samlet pålydende værdi på indtil 10 % af selskabets aktiekapital, forudsat at kursen på købstidspunktet ikke afviger mere end 10 % fra den senest noterede børskurs.        

9b.        Forslag om at anvende 100 MDKK til støtte for genopbygningen af Ukraine.

Bestyrelsen har ved flere lejligheder tilkendegivet, at ROCKWOOL aktivt vil bidrage til genopbygningen af Ukraine. I overensstemmelse hermed blev det på selskabets ekstraordinære generalforsamling den 31. august 2022 godkendt, at selskabet kunne anvende 100-200 MDKK til at støtte genopbygningen af Ukraine.

På grund af situationen i Ukraine har det endnu ikke været muligt at påbegynde byggeprojekter, men ROCKWOOL er i tæt dialog med myndighederne i Chernihiv-regionen og forventer at større byggeprojekter snart vil kunne påbegyndes. ROCKWOOL har siden den ekstraordinære generalforsamling anvendt ca. 20 MDKK af det godkendte beløb på primært indkøb og levering af telte, generatorer og varmeapparater til borgerne i byen Chernihiv, Ukraine.

For at adskille genopbygningsindsatsen i Ukraine fra den daglige drift af selskabet har ROCKWOOL besluttet at stifte Fonden for genopbygning af Ukraine, hvis formål er at yde støtte til relevante projekter og tiltag dedikeret til genopbygningen af Ukraine og til ukrainske flygtninge. Fonden kan derudover yde støtte til andre almennyttige eller velgørende formål, hvis fondens primære formål ikke eller kun vanskeligt kan opfyldes.

I forbindelse med fondens stiftelse har ROCKWOOL besluttet at tildele resten af det tidligere godkendte beløb på 200 MDKK til fonden specifikt med henblik på at støtte genopbygningsprojekter i Ukraine.

Med afsæt i ROCKWOOLs ønske om fortsat at bidrage foreslår bestyrelsen, at generalforsamlingen godkender, at selskabet tildeler et yderligere beløb på 100 MDKK til fonden. Den samlede tildeling til fonden vil hermed blive på 280 MDKK.

Det er fortsat en betingelse, at beløb, der anvendes i Ukraine, ikke må anvendes i områder, som ikke er under den Ukrainske regerings kontrol.

Ved fremsættelse af forslaget har bestyrelsen vurderet, at forslaget afspejler og understøtter ROCKWOOLs værdier og aktiviteter. Ligesom ved sidste års ekstraordinære generalforsamling har bestyrelsen lagt vægt på, at selskabet har et samfundsmæssigt ansvar, og at der foreligger en helt ekstraordinær situation i Ukraine, som berører og har stor betydning for selskabet, dets medarbejdere og samarbejdspartnere.

10.   Eventuelt.


Aktiekapital, stemmeret og vedtagelseskrav

Selskabets aktiekapital udgør på indkaldelsestidspunktet nominelt 216.207.090 DKK heraf en A-aktiekapital på nominelt 108.669.070 DKK (fordelt på 10.866.907 aktier af nominelt 10 DKK) og en B-aktiekapital på nominelt 107.538.020 DKK (fordelt på 10.753.802 aktier af nominelt 10 DKK). Hver A-aktie på nominelt 10 DKK giver ti stemmer og hver B-aktie på nominelt 10 DKK giver én stemme, jf. vedtægternes § 10.b.

Stemmeret tilkommer aktionærer, som på registreringsdatoen, onsdag den 22. marts 2023, enten er noteret i selskabets ejerbog eller har givet selskabet meddelelse om ændret ejerforhold, som selskabet har modtaget med henblik på indførsel i ejerbogen, men som endnu ikke er indført i ejerbogen, jf. vedtægternes § 10.c, og som rettidigt har anmodet om adgangskort eller afgivet brevstemme.

Alle forslag på dagsordenen kan vedtages med simpelt flertal.

Adgangskort

Selskabet vil som tidligere år udstede elektroniske adgangskort. Elektroniske adgangskort vil blive sendt til den e-mailadresse, aktionæren har angivet i aktionærportalen og som er registreret i ejerbogen. Adgangskortet skal medbringes til generalforsamlingen enten elektronisk på smartphone/tablet eller som print. Adgangskort kan også afhentes ved registreringsskranken ved indgangen til generalforsamlingen mod forevisning af behørig legitimation.

Fysisk stemmeseddel vil blive udleveret ved registreringsskranken til generalforsamlingen mod forevisning af adgangskort eller behørig legitimation.

Aktionærer, som ønsker at deltage i generalforsamlingen, skal anmode om adgangskort senest fredag den 24. marts 2023. Adgangskort kan rekvireres på følgende måder:

(a)   ved elektronisk tilmelding via aktionærportalen på www.rockwool.com/group/aktionaer ved brug af det kodeord og depotnummer, der er tilsendt navnenoterede aktionærer, eller MitID/NemID;

(b)   ved indsendelse af udfyldt tilmeldingsblanket til Computershare A/S, Lottenborgvej 26 D, 1.sal, DK-2800 Kgs. Lyngby. Blanketten er tilsendt navnenoterede aktionærer, der har anmodet om det, og kan endvidere hentes på selskabets hjemmeside, www.rockwool.com/group/ogf; eller

(c)   ved at henvende sig til Computershare A/S, pr. telefon +45 4546 0997 (hverdage i tidsrummet kl. 09:00 til kl. 15:30) eller pr. e-mail til gf@computershare.dk.

Fuldmagt

En aktionær kan udnytte sin stemmeret ved fuldmagt på betingelse af, at fuldmægtigen godtgør sin ret til at deltage i generalforsamlingen ved forevisning af adgangskort og ved fremlæggelse af en skriftlig, dateret fuldmagt. Blanket til afgivelse af fuldmagt er tilgængelig på selskabets hjemmeside, www.rockwool.com/group/ogf, og kan desuden rekvireres hos Computershare A/S.

Udfyldte fuldmagtsblanketter skal være Computershare A/S i hænde senest fredag den 24. marts 2023. Fuldmagten kan indsendes skriftligt som brev eller afgives elektronisk via aktionærportalen på www.rockwool.com/group/aktionaer.

Brevstemme

En aktionær kan udnytte sin stemmeret ved afgivelse af en brevstemme. Blanket til afgivelse af brevstemme er tilgængelig på selskabets hjemmeside, www.rockwool.com/group/ogf, og kan desuden rekvireres hos Computershare A/S.

Afgivne brevstemmer skal være Computershare A/S i hænde senest mandag den 27. marts 2023. Brevstemme kan indsendes skriftligt som brev eller afgives elektronisk via aktionærportalen på www.rockwool.com/group/aktionaer.

Offentliggørelse af dokumenter

Indkaldelse med dagsorden, de fuldstændige forslag, oplysninger om stemme- og kapitalforhold på indkaldelsestidspunktet, revideret årsrapport, vederlagsrapport, sustainability rapport, blanket til afgivelse af fuldmagt og brevstemme samt information om håndtering af persondata i forbindelse med den ordinære generalforsamling er tilgængelige på selskabets hjemmeside, www.rockwool.com/group/ogf, i perioden fra offentliggørelsen af indkaldelsen til datoen for generalforsamlingen.

Spørgsmål

Selskabet opfordrer alle aktionærer til aktivt at tage del i selve generalforsamlingen, herunder ved at fremkomme med spørgsmål til selskabets ledelse om eventuelle forhold, som måtte ønskes afklaret.

Du er velkommen til at sende korte spørgsmål eller kommentarer hurtigst muligt dog senest søndag 26. marts 2023 til agm@rockwool.com. Vi vil søge at besvare konkrete spørgsmål fra en aktionær direkte, mens spørgsmål eller kommentarer af interesse for en bredere kreds af aktionærer vil blive behandlet under mødet.

Med venlig hilsen
ROCKWOOL A/S

På vegne af bestyrelsen
Thomas Kähler, bestyrelsesformand

Vedhæftet fil

For at se dette indhold fra www.globenewswire.com, så skal du give din accept på toppen af denne side.
For at se dette indhold fra ml-eu.globenewswire.com, så skal du give din accept på toppen af denne side.

Information om GlobeNewswire by notified

GlobeNewswire by notified
GlobeNewswire by notified
One Liberty Plaza - 165 Broadway
NY 10006 New York

https://notified.com

GlobeNewswire by notified is one of the world's largest newswire distribution networks, specializing in the delivery of corporate press releases financial disclosures and multimedia content to the media, investment community, individual investors and the general public.

Følg pressemeddelelser fra GlobeNewswire by notified

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra GlobeNewswire by notified

Subsea 7 S.A. 2024 Annual General Meeting2.5.2024 16:35:23 CEST | Press release

Luxembourg – 2 May 2024 - Subsea 7 S.A. (Oslo Børs: SUBC, ADR: SUBCY, the Company) today announced that, at the 2024 annual general meeting of shareholders on 2 May 2024, all resolutions were approved, including the payment of a dividend of NOK 6.00 per common share, to be paid in two equal instalments. The minutes of the annual general meeting which detail the resolutions passed and the result of the votes cast in relation to each resolution are attached and available at subsea7.com. ******************************************************************************* Subsea7 creates sustainable value by delivering the offshore energy transition solutions the world needs. Subsea7 is listed on the Oslo Børs (SUBC), ISIN LU0075646355, LEI 222100AIF0CBCY80AH62. ******************************************************************************* Contact for investment community enquiries: Katherine Tonks Investor Relations Director Tel +44 20 8210 5568 ir@subsea7.com This information is subject to t

Vow ASA: Notice of Annual General Meeting2.5.2024 15:45:31 CEST | Press release

Vow ASA's Annual General Meeting will be held on Thursday 23 May at 13.00 hrs. (CEST). The notice of the Annual General Meeting is enclosed and is also being sent to the company's shareholders. The Company encourages shareholders to either vote electronically in advance or submit proxy forms prior to the meeting. Please find attached the calling notice with appendices, including relevant attendance and proxy forms. Advance votes may be registered through the Company’s website www.vowasa.com (use ref.nr and pin code included in the notice) or through VPS Investor Services. In VPS Investor Services, chose Corporate Actions - General Meeting, click on ISIN. If you are not able to register electronically, you may send by e-mail to genf@dnb.no, or by regular mail to DNB Bank ASA, Registrars Department, P.O. Box 1600 Centrum, 0021 Oslo, Norway. For more information, please contact: Henrik Badin, CEO, Vow ASA Tel: +47 90 78 98 25 Email: henrik.badin@vowasa.com Tina Tønnessen, CFO, Vow ASA Tel

KFSH&RC Ranked Top Valuable Healthcare Brand in Saudi Arabia and Middle East2.5.2024 15:09:28 CEST | Press release

RIYADH, Saudi Arabia, May 02, 2024 (GLOBE NEWSWIRE) -- KFSH&RC tops the healthcare sector in the Kingdom of Saudi Arabia and the Middle East, recognizing it as the most valuable healthcare brand in these regions for the second year. According to the 2024 Brand Finance reports, it placed 9th in Saudi Arabia and 28th in the Middle East. Additionally, KFSH&RC stands out as the only hospital worldwide to be ranked among its country's top ten most valuable brands. The Brand Finance Report shows that KFSH&RC brand value increased by 31%, exceeding 5.6 billion Saudi Riyals, equivalent to USD 1.5 billion. This increase is the result of the hospital's unwavering commitment to incorporating the latest medical technologies and treatments and providing specialized medical care that adheres to the latest international standards. Reflecting on KFSH&RC’s global recognition, Mr. Muhannad Kadi, the Chief Corporate Communications & Marketing Officer, commented, “This accomplishment underscores the hospi

Lassila & Tikanoja plc: Managers' transactions - Pasi Tolppanen2.5.2024 15:05:00 CEST | Press release

Lassila & Tikanoja plc Stock Exhange Release 2.5.2022 4.05 pm Lassila & Tikanoja Oyj - Managers' Transactions ____________________________________________ Person subject to the notification requirement Name: Pasi Tolppanen Position: Member of the Board/Deputy member Issuer: Lassila & Tikanoja Oyj LEI: 743700Z9Z54VGHZA0028 Notification type: INITIAL NOTIFICATION Reference number: 60958/4/4 ____________________________________________ Transaction date: 2024-05-02 Outside a trading venue Instrument type: SHARE ISIN: FI0009010854 Nature of transaction: RECEIPT OF A SHARE-BASED INCENTIVE Transaction details (1): Volume: 1598 Unit price: 0 EUR Aggregated transactions (1): Volume: 1598 Volume weighted average price: 0 EUR LASSILA & TIKANOJA PLC Sirpa Huopalainen General Counsel Additional information: Sirpa Huopalainen, tel. +358 40 5965241 Lassila & Tikanoja is a service company that makes circular economy a reality. Together with our customers, we keep materials, properties and factories in

Lassila & Tikanoja plc: Managers' transactions - Sakari Lassila2.5.2024 15:05:00 CEST | Press release

Lassila & Tikanoja plc Stock Exhange Release 2.5.2024 4.05 pm Lassila & Tikanoja Oyj - Managers' Transactions ____________________________________________ Person subject to the notification requirement Name: Sakari Lassila Position: Member of the Board/Deputy member Issuer: Lassila & Tikanoja Oyj LEI: 743700Z9Z54VGHZA0028 Notification type: INITIAL NOTIFICATION Reference number: 60964/4/4 ____________________________________________ Transaction date: 2024-05-02 Outside a trading venue Instrument type: SHARE ISIN: FI0009010854 Nature of transaction: RECEIPT OF A SHARE-BASED INCENTIVE Transaction details (1): Volume: 2146 Unit price: 0 EUR Aggregated transactions (1): Volume: 2146 Volume weighted average price: 0 EUR LASSILA & TIKANOJA PLC Sirpa Huopalainen General Counsel Additional information: Sirpa Huopalainen, tel. +358 40 5965241 Lassila & Tikanoja is a service company that makes circular economy a reality. Together with our customers, we keep materials, properties and factories in

HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye