GlobeNewswire by notified

Bavarian Nordic offentliggør regnskab for første halvår 2022

Del

KØBENHAVN, Danmark, 24. august 2022 – Bavarian Nordic A/S (OMX: BAVA) offentliggjorde i dag regnskab samt rapporterede på begivenheder for første halvår 2022. Desuden offentliggør selskabet finanskalender for 2023.

Administrerende direktør i Bavarian Nordic, Paul Chaplin udtaler: “I år havde vi planlagt betydelige investeringer i Bavarian Nordics fremtidige vækst med opstarten af globale fase 3-forsøg med to sen-faseprogrammer, der har potentialet til at imødekomme store udækkede medicinske behov. Alt imens disse programmer fortsætter efter planen, har vi måttet mobilisere hele vores organisation for at tilsikre, at vores indsats koncentreres bedst muligt for at fremstille og levere vacciner til at hjælpe regeringer over hele verden med at bekæmpe et hidtil uset udbrud af abekopper. Omfanget af dette udbrud var uventet, men vores langvarige offentlig-private partnerskab med den amerikanske regering har sikret, at der findes en sikker og effektiv vaccine mod abekopper, hvilket gør det muligt for myndighederne at reagere hurtigt på denne sundhedskrise. Vi gør alt, hvad vi kan for at imødekomme den umiddelbare efterspørgsel efter vores abekoppevaccine og arbejder ihærdigt videre på at udvide vores produktionskapacitet via yderligere opskalering og partnerskaber.

På trods af vores store udviklingsinvesteringer betyder den stærke salgsindsats i alle dele af vores forretning i de første seks måneder sammen med vores forventninger for resten af ​​året, at vi nu nærmer os et nulresultat for 2022, og vi ser samtidig en robust forretning for abekoppevaccinen tegne sig efter 2022.”

Finansielle hovedpunkter

  • Den samlede omsætning i første halvår var DKK 857 mio. bestående af DKK 764 mio. fra det kombinerede salg af produkter, DKK 83 mio. fra milepælsbetalinger fra partnere og DKK 10 mio. fra kontraktarbejde.
  • Omsætningen i andet kvartal udgjorde DKK 537 mio. bestående af DKK 234 mio. fra salg af Rabipur®/RabAvert®, DKK 144 mio. fra salg af Encepur®, DKK 117 mio. fra salg af JYNNEOS®/IMVANEX®/IMVAMUNE®, DKK 38 mio. fra salg af tredjepartsprodukter og DKK 4 mio. fra kontraktarbejde. Hovedparten af 2022-omsætningen fra salget af JYNNEOS/IMVANEX/IMVAMUNE i andet kvartal vil blive indtægtsført i andet halvår 2022, i takt med de planlagte leverancer.
  • Resultat af primær drift før afskrivninger og nedskrivninger (EBITDA) var et underskud på DKK 212 mio. i første halvår.
  • Stærk finansiel position på DKK 2.753 mio. ved udgangen af halvåret
  • De finansielle forventninger til helåret er blevet opjusteret seks gange siden marts 2022, som følge af indgåelsen af adskillige leveringskontrakter siden begyndelsen af abekoppeudbruddet i maj. De senest udmeldte forventninger for helåret, udstedt den 18. juli, fastholdes med en omsætning i intervallet fra DKK 2.700 til 2.900 mio., et driftsunderskud før afskrivninger og nedskrivninger (EBITDA) i intervallet fra DKK -300 til -100 mio. og likvider ved årets udgang på mere end DKK 1.700 mio.
DKK mio.Q2 2022Q2 2021H1 2022H1 20212022 forventet
Omsætning5373708579052.700 – 2.900
Resultat af primær drift før afskrivninger og nedskrivninger (EBITDA)(118)(9)(212)(8)(300) – (100)
Likvider2.753*2.207*2.753*2.207*> 1.700

** Fratrukket belånte obligationer

Øvrige hovedpunkter

Kopper/abekopper

  • I maj udnyttede den amerikanske regering en option på produktion af frysetørret JYNNEOS. Optionen, der har en værdi af USD 119 mio. repræsenterer den første af en række optioner ud af en samlet kontrakt på USD 299 mio., der blev indgået i 2017, og som har til formål at konvertere eksisterende råvaccine, der er produceret og faktureret under tidligere kontrakter, til frysetørrede doser.
  • I maj indgik Bavarian Nordic flere leveringskontrakter med regeringer i hele verden i forbindelse med det globale udbrud af abekopper.
  • I juni indgik Bavarian Nordic en flerårig kontrakt med den canadiske regering til en værdi af USD 56 mio. på levering af koppevacciner fra 2023 og frem. Bavarian Nordic har arbejdet med de canadiske myndigheder siden 2008 omkring at sikre tilgængeligheden af vaccinen.
  • I juni bestilte den amerikanske regering 500.000 doser abekoppevaccine til levering i 2022. Vaccinerne vil blive påfyldt ved brug af den råvaccine, der allerede er produceret og faktureret under tidligere kontrakter.
  • I juni indgik Bavarian Nordic en kontrakt med European Health Emergency Preparedness and Response Authority (HERA) på levering af abekoppevacciner til EUs medlemsstater i 2022.

Respiratorisk syncytialvirus (RSV)

  • I april påbegyndte Bavarian Nordic et globalt fase 3 klinisk forsøg med MVA-BN RSV mod RSV i ældre. Forsøget er planlagt til at rekruttere ca. 20.000 voksne I alderen 60 år og vil foregå henover RSV-sæsonen 2022/2023. Toplinjeresultater forventes i midten af 2023.
  • I juni tildelte Det Europæiske Lægemiddelagentur prioritetsstatus (PRIME) til MVA-BN RSV, til aktiv immunisering til beskyttelse mod sygdom i de nedre luftveje forårsaget af respiratorisk syncytialvirus (RS-virus, eller RSV) i personer i alderen 60 år og opefter. MVA-BN RSV er tidligere blevet tildelt Breakthrough Therapy Designation af det amerikanske lægemiddelagentur, FDA.

ABNCoV2 (COVID-19)

  • I maj rapporterede Bavarian Nordic yderligere fase 2-resultater for COVID-19 boostervaccinekandidaten ABNCoV2, der viste, at vaccination med ABNCoV2 fremkaldte en signifikant forøgelse af neutraliserende antistoffer mod omikron-varianten i hovedparten af personerne (87%), der tidligere var vaccineret med mRNA- eller adenovirusbaseret vaccine. De neutraliserende antistoffer nåede niveauer, som er blevet rapporteret som værende knyttet til en høj grad af beskyttelse (>90%) i lighed med hvad der tidligere er rapporteret for ABNCoV2 for andre varianter af bekymring.
  • I juni annoncerede Bavarian Nordic et opdateret design for fase 3-forsøget med ABNCoV2, som vil være et non-inferiority forsøg, der sammenligner ABNCoV2 med Comirnaty®. Forsøget vil starte rekruttering i august 2022.

Begivenheder efter rapporteringsperioden

  • I juli bestilte den amerikanske regering yderligere 5 mio. doser abekoppevaccine til levering i 2022 og 2023. Vaccinerne vil blive påfyldt ved brug af den råvaccine, der er produceret under tidligere kontrakter med den amerikanske regering. En amerikansk kontraktproducent vil bistå med påfyldningen.
  • I juli godkendte Europa-Kommisionen en udvidelse af markedsføringstilladelsen for selskabets koppevaccine, IMVANEX, til også at omfatte beskyttelse mod abekopper. Godkendelsen skete på baggrund af en positiv anbefaling fra Udvalget for Humanmedicinske Lægemidler (CHMP)
  • I juli modtog Bavarian Nordic godkendelser fra de amerikanske og europæiske tilsynsmyndigheder af processen til færdigvareproduktion af koppe- og abekoppevaccine, der er blevet overført til selskabets fyldefabrik i Danmark. Den amerikanske godkendelse skete efter en succesfuld FDA-inspektion i juli og EU-godkendelsen blev tildelt efter behandling af en ansøgning, der blev indsendt til CHMP i juni 2022, i tillæg til den inspektion og tilhørende godkendelse, som tidligere er givet af de danske myndigheder ved Lægemiddelstyrelsen.
  • I juli og august modtog Bavarian Nordic yderligere ordrer på abekoppevaccinen fra en række lande, herunder væsentlige ordrer for 2023.

Webcast og telefonkonference
Selskabets ledelse afholder en telefonkonference i dag kl. 14.00 dansk tid for at præsentere halvårsregnskabet og besvare eventuelle spørgsmål. Det er muligt at høre en live eller arkiveret webcast af telefonkonferencen via https://bit.ly/3pBUllR. For at stille spørgsmål, skal der foretages registrering forud for eventet via https://bit.ly/3dS5ZGU.

Kontakt
Rolf Sass Sørensen, Vice President Investor Relations, Tlf. +45 61 77 47 43 

Selskabsmeddelelse nr. 32 / 2022

Om Bavarian Nordic
Bavarian Nordic er et fuldt integreret vaccineselskab, der er fokuseret på udvikling, produktion og kommercialisering af livsvigtige vacciner. Vi er globalt førende inden for koppevacciner, og er mangeårig leverandør til den amerikanske regering af en ikke-replikerende koppevaccine, som er godkendt af de amerikanske sundhedsmyndigheder, også til beskyttelse mod abekopper. Vaccinen er desuden godkendt som koppevaccine i Europa og Canada. Vores kommercielle produktportefølje består endvidere af markedsledende vacciner mod rabies og flåtbåren hjernebetændelse. Med udgangspunkt i vores virale vaccineplatform, MVA-BN®, har vi udviklet en bred portefølje af produktkandidater, der sigter mod at forbedre og beskytte liv ved at frigøre immunsystemets egne kræfter. Blandt andet har vi udviklet en ebolavaccine, der er licenseret til Janssen Pharmaceutical Companies of Johnson & Johnson. Vi er desuden engageret i udviklingen af en næstegenerations COVID-19 vaccine. For yderligere information besøg www.bavarian-nordic.com.

Udsagn om fremtiden
Denne meddelelse indeholder fremadrettede udsagn, som er forbundet med risici, usikkerheder og andre faktorer, hvoraf mange er uden for vores kontrol. Dette kan medføre, at faktiske resultater afviger væsentligt fra de resultater, som er omhandlet i ovennævnte fremadrettede udsagn. Fremadrettede udsagn omfatter udsagn vedrørende vores planer, mål, fremtidige begivenheder, præstation og/eller anden information, som ikke er historisk information. Alle fremadrettede udsagn skal udtrykkeligt vurderes i sammenhæng med de forbehold, der er taget eller henvist til i denne erklæring. Vi påtager os ingen forpligtelser til offentligt at opdatere eller revidere udsagn om fremtiden således, at disse afspejler efterfølgende begivenheder eller omstændigheder, undtagen i det omfang dette er foreskrevet ved lov.

Vedhæftet fil

For at se dette indhold fra www.globenewswire.com, så skal du give din accept på toppen af denne side.
For at se dette indhold fra ml-eu.globenewswire.com, så skal du give din accept på toppen af denne side.

Information om GlobeNewswire by notified

GlobeNewswire by notified
GlobeNewswire by notified
One Liberty Plaza - 165 Broadway
NY 10006 New York

https://notified.com

GlobeNewswire by notified is one of the world's largest newswire distribution networks, specializing in the delivery of corporate press releases financial disclosures and multimedia content to the media, investment community, individual investors and the general public.

Følg pressemeddelelser fra GlobeNewswire by notified

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra GlobeNewswire by notified

Inteleos to Host Roundtable on Advancing Maternal Health through Point-Of-Care-Ultrasound Certification6.5.2024 23:25:48 CEST | Press release

Global healthcare certification leader convenes experts to discuss ultrasound training and certification as key strategy to reduce maternal mortality ROCKVILLE, Md., May 06, 2024 (GLOBE NEWSWIRE) -- Inteleos, a non-profit global healthcare certification organization, will host a roundtable discussion titled "Advancing Maternal and Fetal Health through POCUS Training and Certification" on May 29 alongside a side event during the WHO World Health Assembly and the AI for Good Global Summit. The roundtable will explore the urgent need to expand point-of-care ultrasound (POCUS) training and certification for frontline maternal health clinicians as a crucial intervention for reducing preventable maternal deaths and achieving UN Sustainable Development Goals, and how to implement to scale. Despite the increased availability of affordable ultrasound technology, there remains a significant training gap that limits access to this diagnostic tool, especially in low-resource areas with high matern

ETC’s Commercial/Industrial Units Awarded Three Contracts Totaling $15.9 Million6.5.2024 22:15:00 CEST | Press release

SOUTHAMPTON, Pa., May 06, 2024 (GLOBE NEWSWIRE) -- Environmental Tectonics Corporation’s (OTC Pink: ETCC) (“ETC” or the “Company”) Sterilization Systems Group announced it has been awarded $13.9 million in contracts from two multi-national medical device manufacturers. The contracts include four, sixteen pallet ethylene oxide (“EO”) sterilization system chambers with related conveyer systems, and a large capacity vacuum drying chamber with preconditioning. “These contracts reflect ETC Sterilization Systems Group’s dedication to innovation in our mechanical designs, control systems and software expertise to meet the challenging requirements of this market,” states Eric Hunnicutt, ETC Director of EO Sterilizer Sales. ETC’s Sterilization Systems Group offers Steam and Ethylene Oxide (“EO”) Sterilizer Systems, Vacuum Dryers, Software Systems, and project management services to the Medical Device, Pharmaceutical, Biotechnology, and Life Science industries. ETC’s systems are specially design

Merus Announces U.S. FDA Acceptance and Priority Review of Biologics License Application for Zeno for the Treatment of NRG1+ NSCLC and PDAC6.5.2024 22:05:00 CEST | Press release

If approved, Zeno will be the first targeted therapy for NRG1+ cancer UTRECHT, The Netherlands and CAMBRIDGE, Mass., May 06, 2024 (GLOBE NEWSWIRE) -- Merus N.V. (Nasdaq: MRUS) (Merus, the Company, we, or our), a clinical-stage oncology company developing innovative, full-length multispecific antibodies (Biclonics® and Triclonics®), today announced that the U.S. Food and Drug Administration (FDA) has accepted for priority review a Biologics License Application (BLA) for the bispecific antibody zenocutuzumab (Zeno) in patients with neuregulin 1 fusion (NRG1+) non-small cell lung (NSCLC) and NRG1+ pancreatic (PDAC) cancer. “FDA acceptance of our first BLA represents an important achievement for Merus and an important potential treatment opportunity for patients with NRG1+ cancer, a disease with poor prognosis and high unmet need,” said Dr. Andrew Joe, Chief Medical Officer at Merus. “Zenocutuzumab has the potential to be the first and only targeted therapy for patients with NRG1+ lung and

Nokia Corporation: Repurchase of own shares on 06.05.20246.5.2024 21:30:00 CEST | Press release

Nokia Corporation Stock Exchange Release 06 May 2024 at 22:30 EEST Nokia Corporation: Repurchase of own shares on 06.05.2024 Espoo, Finland – On 06 May 2024 Nokia Corporation (LEI: 549300A0JPRWG1KI7U06) has acquired its own shares (ISIN FI0009000681) as follows: Trading venue (MIC Code)Number of sharesWeighted average price / share, EUR*XHEL385,6823.45CEUX--BATE--AQEU--TQEX--Total385,6823.45 * Rounded to two decimals On 25 January 2024, Nokia announced that its Board of Directors is initiating a share buyback program to return up to EUR 600 million of cash to shareholders in tranches over a period of two years. The first phase of the share buyback program in compliance with the Market Abuse Regulation (EU) 596/2014 (MAR), the Commission Delegated Regulation (EU) 2016/1052 and under the authorization granted by Nokia’s Annual General Meeting on 4 April 2023 started on 20 March 2024 and ends by 18 December 2024 with a maximum aggregate purchase price of EUR 300 million. Total cost of tra

Trading in Novo Nordisk shares by board members, executives and associated persons6.5.2024 21:02:16 CEST | Press release

Bagsværd, Denmark, 06 May 2024 – This company announcement discloses the data of the transaction(s) made in Novo Nordisk shares by the company’s board members, executives and their associated persons in accordance with Article 19 of Regulation No. 596/2014 on market abuse. The company’s board members, executives and their associated persons have given Novo Nordisk power of attorney on their behalf to publish trading in Novo Nordisk shares by the company’s board members, executives and their associated persons. Please find below a statement of such trading in shares issued by Novo Nordisk. 1 Details of the person discharging managerial responsibilities/person closely associated a) Name of the Board member/Executive/Associated Person Novo Holdings A/S, associated to Kasim Kutay 2 Reason for the notification a) Position/status Member of the Board of Directors b) Initial notification/Amendment Initial notification 3 Details of the issuer a) Name Novo Nordisk A&S b) LEI 549300DAQ1CVT6CXN342

HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye